Flere Inatsisartut udebliver fra møder

Forårssamlingen er præget af flere udeblivelser blandt Inatsisartut-medlemmer. Oppositionen er træt af handlen med deres stemmer, og kræver mere engagerede medlemmer.

Udsigterne er lange til at møde medlemmer i koalitionen i Inatsisartuts sal. Flere medlemmer i Inatsisartut laver aftaler om stemmer og udebliver fra møder.

Under denne forårssamling i Inatsisartut har salen været usædvanligt tomt. Ved hvert møde er der flere Inatsisartut-medlemmer, der udebliver, og af den grund clearer flere medlemmer deres afstemning med andre partier.

Det tærer på oppositionen, og til dels arbejdsmoralen i Inatsisartut, fortæller Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen:

- Færre medlemmer i Inatsisartut løfter store opgaver dette forår. Vi har selvfølgelig ordførerindlæg og er med i debatten. Men vores indflydelse ved stemmer bliver strøget, når vi clearer med medlemmer, der bliver væk fra mødet. Vi har nået vores grænse, fortæller Jens-Frederik Nielsen.

Clearing for at skabe balance

Så mange har anmodet clearing:

Så mange har anmodet om clearing i denne forårssamling. Partier, som er lavet clearingsaftaler er ikke medtaget, men clearing udligner magtforholdet i Inatsisartuts sal.

1.mødedag: 4 clearinger (IA: 4)

2.mødedag: 3 clearinger (IA: 3)

3. mødedag: 4 clearinger (IA: 4)

4. mødedag: 3 clearinger (IA: 3)

5. mødedag: 1 clearing (S: 1)

6.mødedag: 0 clearinger

7. mødedag: 2 clearinger (IA: 2)

8. mødedag: 3 clearinger (IA: 3)

9. mødedag: 3 clearinger (IA: 2, D: 1)

10. mødedag: 1 clearing (IA: 1)

11. mødedag: 1 clearing (IA: 1)

12. mødedag: 3 clearinger (IA: 3)

13. mødedag: 4 clearinger (IA: 3, S: 1)

14. mødedag: 5 clearinger (IA: 5)

15. mødedag: 4 clearinger (IA: 4)

16. mødedag: 4 clearinger (IA: 4)

17. mødedag: 6 clearinger (IA: 3, D: 2, A: 1)

18. mødedag: 6 clearinger (IA: 3, D: 2, N: 1)

19. mødedag: 4 clearinger (IA: 4)

Kilde: Redegørelser for dagsordenspunkter i Inatsisartut. ina.gl.

Clearingsaftalen har til formål at begrænse behovet for indkaldelse af suppleanter for Inatsisartut-medlemmer ved kortvarigt fravær. Ordningen udligner den stemmemæssige ubalance, der opstår mellem de forskellige grupperinger i Inatsisartut ved medlemmers fravær.

Demokraatit forstår behov for clearinger ved særlige begivenheder, som Future Greenland denne uge. Men partiet har fået nok af gentagne udeblivelser i Inatsisartut uden åbenlys grund.

- Man skal også huske, at vi er folkevalgte og derfor har stort ansvar for samfundet. Hvis man blot vil benytte sig af clearinger, så tænker jeg, at man bør overveje at søge orlov, siger Jens-Frederik Nielsen.

Flere clearinger dagligt

Denne forårssamling har der været flere clearinger dagligt. I skrivende stund har Inatsisartut færdiggjort deres 19. mødedag, og skal endnu igennem seks mødedage frem til den 2. juni. De seneste 19 mødedage, var der én dag, hvor der ingen clearinger var. Alle andre mødedage var der mellem en og seks clearinger. Det betyder, at op til 12 medlemmer ud af de 31 i inatsisartut ikke har haft mulighed for at afgive stemme visse dage. Inatsisartut har beslutningskompetemce, hvis halvdelen af Inatsisartut er til stede.

Naleraq har forståelse for, at der kan være behov for clearinger en gang imellem. Men gentagne clearinger spænder også ben for udvalgsarbejdet, påpeger Pele Broberg:

- Gentagne clearinger omkring stemmer påvirker ikke kun det demokratiske arbejde i salen. Det påvirker også udvalgsarbejdet, når der er udeblivelser af medlemmer. Derfor ville det være mere hensigtsmæssigt at indkalde suppleanter, hvis man allerede ved, at man ikke kan være med til flere møder i træk, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.AG.

Tag ansvar

Demokraatit og Atassut har et teknisk samarbejde i oppositionen, mens Naleraq står udenfor det tekniske samarbejde. De to store partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit danner koalition.

Når de to store partier anmoder clearing med oppositionen, så er der risiko for, at de to oppositioners indflydelse bliver skævvredet i salen, påpeger Atassuts formand, Aqqalu Jeremiassen.

- To clearinger for de to store partier betyder nok ikke det store. Men for os, som har i alt to medlemmer betyder det, at vi ikke kan afgive vores stemme, siger Aqqalu Jeremiassen:

- Som folkevalgt har vi et stort ansvar. Og hvis man som medlem ikke er sit ansvar voksent, så synes jeg, at man bør søge orlov, så suppleanter kan tage over. Clearinger er lige med fravær fra arbejdet, siger Aqqalu Jeremiassen.

Powered by Labrador CMS