Grønlands Statistik

Flere i beskæftigelse

Noget tyder på, at det går bedre med at sikre de arbejdsløse beskæftigelse.

Fiskeriet er et af de største erhverv i Grønland.
Offentliggjort

Antallet af arbejdssøgende er nemlig reduceret, fremgår det af nye tal fra Grønlands Statistik.

Et fald på 636 personer

Ser man på antallet fra 1. kvartal i år og et år tilbage er der tale om et fald på 636 personer i forhold til samme periode året før. I alt 8.215 var arbejdssøgende i kortere og længere tid.

Fordelt på alder er det især unge mellem 20 til 29 år, som trækker ned i statistikken med i alt 2.608 arbejdssøgende i kortere og længere perioder.

De fleste var arbejdssøgende under tre måneder

I det år, som statistikken bygger sine tal på, viser det sig, at lidt over halvdelen – 53,8 procent – var registreret arbejdssøgende i en periode på mellem en til tre måneder.

De langtidsledige arbejdssøgende, som stod uden job imellem 10 og 12 måneder var registreret til 878 personer, eller hvad der svarer til 10,7 procent af alle arbejdssøgende.

Powered by Labrador CMS