glad overraskelse

Flere hoteller på kysten er bookede for sommeren

Hotellerne rundt omkring på kysten er allerede nu fuldt bookede for sommeren, viser en rundringning

Ilulissat ser ud til at få en flot turistsæson i år med udsolgte hotelværelser. Og det er ikke den eneste by, hvor det er populært at holde ferie
Offentliggjort

Måske er der fremgang for turismen her i landet. I hvert fald viser en rundringning foretaget af Sermitsiaq.AG til hotellerne i nogle turistbyer, at det allerede går godt med hotelbookingerne til sommeren.

Hotel Arctic i Ilulissat, som har haft et godt regnskab i 2014, ser frem til mange hotelgæster i løbet af sommeren.

- Der er kun lidt plads til overnatninger i juni og fuldt booket i juli samt en del af august måned, fortæller Else Marie Petersen fra Hotel Arctics booking.

Læs: Hotel Arctic fremviser nyt rekord-regnskabsår

De andre hoteller i Ilulissat er også fuldt bookede det meste af sommeren. Juni er ved at være fuld booket, og der er fuldt booket i hele juli og august, lyder det fra kontoret på Hotel Hvide Falk, der har plads til 90 gæster om dagen.

Sermitsiaq.AG's rundringning viser også en god udvikling på Ilulissats tredje hotel, Hotel Icefiord, som har haft lidt flere gæster end normalt fra marts og maj måned i år.

Hotel Qaqortoq har udsolgt
Men der er ikke kun i turistvenlige Nordgrønland, at sommerværelserne er optaget nu. Også i Qaqortoq ligner det allerede en fornuftig turistsæson.

Hotel Qaqortoq fortæller til Sermitsiaq.AG, at der er totalt udsolgt hen over sommeren. Faktisk overvejer man nu i ledelsen, om man skal udvide kapaciteten på hotellet.

Læs: Færre hotelovernatninger herhjemme sidste år

Læs: Har du en historie eller et budskab til outdoor-entusiaster og turister?

Powered by Labrador CMS