Flere hellefisk indhandlet i Nordgrønland

2018 bliver langt bedre end katastrofeåret 2017, men slår ikke det gode fiskeri i 2016

Først en god nyhed: Indhandlingen af hellefisk i Nordgrønland er i 1. halvår af 2018 betydeligt bedre end samme periode sidste år. I Diskobugten, Uummannaq og Upernavik er der i årets første seks måneder indhandlet 11.705 tons hellefisk mod 8.434 tons i 1. halvår 2017. En fremgang på 3.271 tons.

Det skriver Sermitsiaq.

Og så en dårlig nyhed: Indhandlingen i år er trods den pæne fremgang endnu ikke på omgangshøjde med det gode fiskeri i 2016. I de tre forvaltningsområder i Nordgrønland er der i 1. halvår indhandlet 1.795 tons hellefisk mindre end i samme periode for to år siden.
Det fremgår af Grønlands Statistiks nyeste indhandlingstal for fisk og skaldyr.

Med en kilopris på 20-25 kroner er indhandlingen af hellefisk i Nordgrønland 65-82 millioner kroner bedre end sidste år, men mangler 36-45 millioner kroner i forhold til 2016.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS