Flere data, tak

Et dansk forskerhold har skabt international opmærksomhed med detaljerede data om den grønlandske iskappes accelererende afsmeltning.

Shfaqat Abbas Khan er i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi.
Shfaqat Abbas Khan er i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi. Shfaqat Abbas Khan er i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi. Shfaqat Abbas Khan er i gang med at tilse solpaneler, som forsyner GPS-stationerne med energi.

Shfaqat Abbas Khan er leder af den danske del af projektet og koordinator for store dele af undersøgelserne, der laves i samarbejde med forskere fra blandt andet University of Colorado og University of Luxembourg.

Forskerholdets konklusioner bygger først og fremmest på en række målinger med avanceret GPS-teknologi.

- I de senere år har vi hvert år placeret en række GPS stationer på de samme koordinater på isen. I år har vi mere end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf en stor del findes på østkysten. En stor del af målestationerne er placeret direkte på gletsjerne, mens resten befinder sig på grundfjeldet. Ud fra stationerne kan vi blandt andet måle, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om isen bliver tykkere eller tyndere. Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant, fortæller Abbas Khan til videnskab.dk.

Fjeldet hæver sig

Og resultaterne taler da også deres eget sprog. Således har Helheim-gletsjeren i de sidste fire år trukket sig fem kilometer tilbage, samtidig med at isen presses hurtigere og hurtigere ud.

De meget detaljerede GPS-målinger kobles til andre typer af målinger først og fremmest med forskellige data fra satellitter, der kan spore ændringer i indlandsisens massebalance og isens tykkelse, samt til tyngdemålinger og vandstandsmålinger i felten. Disse data indhentes i stor stil i det igangværende internationale polarår af forskere fra blandt andet Danmark, USA og Luxembourg.

Den type målinger, som projektet foretager på selve isen, er dog kun foregået i et par år. Og selvom de første målinger af grundfjeldet startede allerede i 1995, er der tale om en relativ kort periode.

Men hvor lang tid skal der bruges for at kunne sige noget mere endegyldigt?

- Vi skal have en lidt længere tidsserie for at kunne give et mere præcist billede af Indlandsisens nettotab og hvilken indflydelse, det kan få på eksempelvis havniveauet. Men som billedet er nu, kan noget tyde på, at de 20 til 60 centimeter vandstandshævning inden for de næste 100 år, som FN´s klimapanel vurderede i 2007, er lavt sat. Derfor er det ekstremt relevant at følge gletsjerne de næste otte-ti år, siger Shfaqat Abbas Khan.

Læs i højre side DTU's beskrivelse af projektet.

Powered by Labrador CMS