Flere chefer i Kujalleq stopper

To forvaltningschefer og fungerende administrerende direktør i Kommune Kujalleq er stoppet. Den nye borgmester Stine Egede vil hverken be- eller afkræfte, om der er tale om fritstillinger eller om embedsfolkene selv har ønsket nye udfordringer.

- Jeg kan ikke udtale mig om enkelt sager. Så mange udskiftninger er sket ved tilfældigheder, andet kan jeg ikke sige, siger Stine Egede.
Offentliggjort

Fire forvaltninger drives nu af fungerende chefer, mens der også er sat en ny fungerende administrerende direktør ind i Kommune Kujalleq. Forvaltningschef for Erhvervs- og arbejdsmarked og forvaltningschef for teknik og miljø er enten blevet fritstillet eller fratrådt deres stillinger den seneste tid.

Borgmesteren vil ikke udtale sig om personale sager og understreger, at der ikke er er tale om sammenhæng.

- Jeg kan ikke udtale mig om enkelte sager. Så mange udskiftninger er sket ved tilfældigheder, andet kan jeg ikke sige, siger Stine Egede (IA)

Henter hjælp fra Århus

Udover de to forvaltningschefer har kommunen også skiftet den fungerende administrerende direktør. Dorthe Bistrup blev fungerende kommunaldirektør efter daværende direktør Kim Dahl afgik ved døden i juli 2020.

Før hun blev kommunaldirektør har hun været forvaltningschef for skoler og daginstitutioner. Stine Egede oplyser, at Dorthe Bistrup i længere tid har søgt andre udfordringer i Nuuk og derfor stopper som fungerende administrerende direktør i kommunen. Nu sidder sekretariatschef Max Heilmann Larsen i Dorthe Bistrup sted.

- Vi vil hente hjælp fra vores venskabskommune, Århus. Jeg håber, at vi kan skaffe en administrerende direktør indenfor 14 dage. Den kommende fungerende direktør skal sidde på posten, indtil vi finder den rette kommunaldirektør, siger Stine Egede.

Ingen udrensning

Ifølge borgmesteren er der ikke tale om udrensning i kommunens administration. Borgmesteren har adskillelige gange under valgkampen udtalt, at der skal rydes op i kommunens admnistration.

- Der er ikke tale om udrensning i kommunen. Man skal ikke forbinde disse med, hvad der blev sagt under valgkampen. Forvaltningschefernes udskiftning er sket ved tilfældigheder, siger Stine Egede til Sermitsiaq.AG.

Fire forskellige top-poster i kommunen har været ledige siden før valget. Det handler om den administrerende direktør, vicedirektør, socialchef og skoleforvaltningschef.

I alt seks top-poster i kommunen ledes nu af fungerende chefer. Her er listen fra kommunens hjemmeside:

  • Fungerende administrerende direktør, Max Heilmann Larsen
  • Fungerende vicedirektør, Kim Rosendahl
  • Fungerende forvaltningschef for teknik og miljø, Josef Kreutzmann
  • Forvaltningschef for kultur, fritid og forebyggelse, Mikael Mansi Rasmussen
  • Fungerende forvaltningschef for socialområdet, Arnaraq Dorph
  • Fungerende forvaltningschef for AMN-skole og daginstitutioner, Ruth Jakobsen
  • Fungerende forvaltningschef for Erhvervs- og arbejdsmarked, Poul Jørgensen
  • Økonomisk forvaltning, Kim Rosendahl

Stine Egede oplyser, at arbejdet med at starte op og implementere de politiske mål, når alle lederstillingerne er besatte.

Powered by Labrador CMS