Fjerundervisning i Kapisillit

Kommuneqarfik Sermersooq vil afprøve et nyt udstyr til fjernundervisning til bygden Kapisillit.

Første skoledag i Kapisillit 2009. Foto: Petrine Andersen

I Kapisillit genåbnede skolen sidste år efter nogle års lukning på grund af for få elever. Nu er skolen åbnet igen, og nu skal der afprøves et udstyr til fjernundervisning.

Testning af udstyret foregår mellem Atuarfik Samuel Kleinschmidt og skolen i Kapisillit og begynder i den nærmeste fremtid, når det tekniske udstyr er gjort klar, skriver sermersooq.gl.

Projektet, der er finansieret af Kommuneqarfik Sermersooq og Tele, skal køre i halvandet år.

- Under den første afprøvningsperiode, fra februar til juni måned, skal den tekniske del afprøves grundigt så lærerne kan blive fortrolige med det tekniske udstyr og finde frem til den bedste undervisningsmetode, skriver sermersoq.gl

Powered by Labrador CMS