Fiskeriskandale: Erik Jensen er tavs - næsten
Selv om Erik Jensen, som formand for revisionsudvalget kender skandalen i fiskeridepartementet til mindste komma, så ønsker han ikke at udtale sig om sin holdning som formand for Siumut.
Den nye formand i Siumut, Erik Jensen, har to kasketter i sagen om den udvidede revisionsundersøgelse, der er endt i en alvorlig reaktion fra revisionsudvalget, der skal agere parti-uafhængigt, og som han er formand for.
Overfor Sermitsiaq.AG vil han gerne gentage, hvad pressemeddelelsen, som Revisionsudvalget udsendte fredag eftermiddag, har fastslået, men når det handler om hans syn på forholdene i fiskeridepartementet i hans egenskab af at være formand for landets største parti, ja så er hans tavs, men siger dog:
- Jeg ønsker ikke at udtaler mig om sagen, før vi får den drøftet i Siumuts 12 mand store hovedbestyrelse, oplyser Erik Jensen.
Han fortæller, at hovedbestyrelsen i løbet af weeekenden skal holde et møde om de yderst kritisable forhold i et departement, som er vagthunden over for landets vigtigste erhverv, når det gælder kravet om, at kvoter og licenser tildeles på et grundlag, som reglerne foreskriver.
Kritikkens karakterskale
Erik Jensen påpeger – med kasketten som formand for revisionsudvalget – at udtalelsen på en skala fra én til ni ligger på syvendepladsen, og at udvalget har fået en redegørelse fra departementet om, hvordan man fremover vil sikre, at administrationen flugter med de regler og normale forvaltningsprincipper, der burde gælde i et Selvstyre-departement.
Direkte forespurgt ønsker han imidlertid ikke at forholde sig til, hvilke konsekvenser sagen eventuelt skal have for Jens Immanuelsen, naalakkersuisoq for fiskeri, eller departementets øverste chef Jørgen Isak Olsen, som for få måneder siden fik forlænget sin ansættelse i departementet.
- Jeg ved, hvad du fisker efter, men jeg vil afvente mit møde med medlemmerne i hovedbestyrelsen, før jeg vil udtale mig, gentager Erik Jensen over for Sermitsiaq.AG.
Læs hele sagen:
-
Yderst kritisable forhold i fiskeridepartementet
-
Sådan sjuskes der i fiskeridepartementet
-
Immanuelsen tunuartariaqarpoq
-
Immanuelsen skal trække sig
-
Aqutsinermi pitsaasumik suleriaaseqartoqarpoq
-
Sagsbehandling følger god forvaltningsskik
-
Fiskeridepartementet rydder op
-
Kim aalisarnermut tunngatillugu suliami akisussaavoq
-
Pilen peger på Kim i fiskeriskandalen
-
Umiatsiaararsortunut itigartitsissutit amerlassusaat ilisimaneqanngillat