Gå til hovedindhold

Fiskerilov: Nu er omstridt lovforslag sendt i høring

Naalakkersuisoq for fiskeri- og fangst, Kim Kielsen (S), har lovet at forslaget til en ny fiskerilov skal i høring senest i november. Nu ved månedens udgang har departementet offentliggjort og sendt forslaget til høring. Målet er, at forslaget skal til behandling hos Inatsisartut under forårssamlingen 2024.

Nu skal det være slut med at lappe på det hullede og mange gange strikkede fiskegarn. Den gældende lov om fiskeri har nemlig fra 1996, og har sidenhen gennemgået 13 ændringer.

Vi skriver i dag ultimo 2023, og skiftende koalitioner har igennem tiden siden 1996 forsøgt at tage et opgør med den gældende fiskerilov. Men gang på gang er den endt enten i skrivebordsskuffen eller også i flere fiskerikommissioner og foraer.

Naalakkersuisut erkender i lovforslaget, at det ikke har været muligt at følge den seneste fiskerikommissions anbefalinger helt til dørs, specielt fordi fiskeriet er landets største og stort set eneste eksporterende erhverv.

- Forslaget er i nogen udstrækning udarbejdet på baggrund af fiskerikommissionens anbefalinger og på baggrund af de økonomiske analyser, som blev udarbejdet i forbindelse med kommissionens arbejde. Lovforslaget adskiller sig dog på væsentlige punkter fra anbefalingerne i betænkningen fra kommissionen, som blev overdraget til Naalakkersuisut i september 2021, lyder det i høringsbrevet.

Men nu satser Naalakkersuisut altså på, at en ny fiskerilov vil se dagens lys til næste år. Nu er det et spørgsmål om hvordan indholdet af lovforslaget bliver taget imod, på politisk plan men også hvordan erhvervet vil reagere.

Høringsfristen er sat til den 24. januar 2024. 

Her er nogle hovedpunkter i forslaget, som Naalakkersuisut fremhæver:

Kvoteloft

Det foreslås, at kvoteloft indføres for alle bestande, der er omfattet af IOK-ordningen. I rejefiskeriet foreslås loftet sat til 20% for private, juridiske personer (selskaber mv.) og 10% for enkeltpersoner, mens offentligt ejede selskaber kan eje op til 1/3.

Der foreslås ikke særskilt kvoteloft i det havgående fiskeri efter hellefisk, men at der indføres et loft for kombineret fiskeri efter bestande, der er omfattet af IOK.

Ejerskab og spredning af adgang til ressourcerne

Med forslaget vil beregningen af et rederis eller en enkeltpersons samlede andel også omfatte indirekte ejerskab af kvoteandele.

Dette medfører, at virksomheder eller personer, der har bestemmende indflydelse over en kvoteandel uden at have et formelt ejerskab, vil indgå i beregningen. Derudover vil nærtstående indgå i beregningen af ejerandelene.

Ved begrebet ”nærtstående” forstås i denne forbindelse slægtninge i op- eller nedstigende linje, søskende og ægtefælle/samlever, og ved begrebet ”samlever” forstås i denne sammenhæng en person, med hvem man deler og i to år har delt bolig. Dette indføres for at sikre en reel spredning af adgangen til ressourcen og er en betydelig stramning af reglerne for maksimal kvoteandel.

Individuelle og omsættelige kvoter

Frivillig indførsel af individuelle og omsættelige kvoter (IOK-ordning) for jollefiskere syd for 75o00 og nord for 68o30N og obligatorisk indførsel af IOKordning for krabbefiskeriet og det havgående hellefiskefiskeri.

Der indføres obligatorisk IOK-ordning for fiskeriet efter krabber og havgående fiskeri efter hellefisk. Det sker dels for at sikre erhvervet stabile rammebetingelser for udøvelse af fiskeriet og dels for at sikre en sund og effektiv forvaltning af bestandene med iagttagelse af armslængdeprincippet.

Der indføres derudover en frivillig mulighed for at kystnære jollefiskere, der fisker efter hellefisk, kan indgå i IOK-ordningen. Det giver de aktører, der har lyst, mulighed for at opnå en kvoteandel baseret på historiske fangster, ligesom ordningen forventes at give stabile rammebetingelser samt bedre mulighed for at opnå finansiering.

Ordningen forslås indført for område 47 i Vestgrønland, det vil sige nord for 68o30N og syd for 75o00N. Der indføres samtidigt en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Naalakkersuisut mulighed for at indføre IOK-ordningen i resten af Vestgrønland og i Østgrønland samt mulighed for at indføre IOK for andre bestande og områder.

Lettere adgang til investeringer i fiskeriet

Det er fremover muligt for grønlandske borgere at investere i fiskeriet. Dette kan ske via pensionsselskaber eller lignende sammenslutninger af enkeltpersoner. Det er forudsat at de pågældende har hovedsæde i Grønland. Som udgangspunkt skal alle investorer leve op til kriterierne om fast bopæl i 5 år, jf. forslagets § 9, stk. 2. Dog kan pensionsselskaber med hovedsæde i Grønland investere i fiskeriet selvom de enkelte pensionsmedlemmer er bosat i udlandet.

Ophævelse af tidsubegrænsede licenser

I stedet for de nuværende tidsubegrænsede licenser og tidsubegrænsede kvoteandele gøres kvoteandele ved lovens ikrafttræden tidsbegrænsede og rullende. Ved ”rullende” kvoteandele forstås, at Naalakkersuisut aktivt skal opsige en kvoteandel, såfremt den skal hjemkaldes med det i loven angivet varsel for den enkelte kvoteandel.

Kvoteandelen udstedes således hvert år for en ny periode, medmindre andet er anført med en klar, saglig begrundelse. Udgangspunktet er derfor, at aktørerne bevarer sine rettigheder fremadrettet, men forslaget giver Naalakkersuisut mulighed for at hjemtage hele eller dele af kvoteandelene med henblik på genfordeling.

Ensartede vilkår for rejefiskeriet

I det fremtidige rejefiskeri vil alle aktører i det nuværende kystnære som det nuværende havgående fiskeri have lige vilkår, herunder produktionsvilkår, idet de i princippet kan forarbejde 75 pct. af fangsten ombord på fartøjet.

De resterende 25 pct. skal indhandles på et anlæg i Grønland. I modsætning til gældende praksis er det 25 pct. af aktørens samlede andel der skal indhandles og ikke det enkelte fartøj. Dette indebærer en stor grad af fleksibilitet i fiskeriplanlægningen for rederier med flere fartøjer i rejefiskeriet.

Den nuværende opdeling fastholdes dog i den forstand, at f.eks. store trawlere fortsat skal fiske udenfor en vis afstand fra basislinjen og udenfor bestemte ”rejekasser” som er forbeholdt fartøjer af en mindre størrelse og effektivitet, ligesom det ikke vil være muligt for de nuværende havgående rederier at købe kvoteandele fra det nuværende kystnær segment. Disse regler foreslås indført via bemyndigelsesbestemmelser.

Bopælspligt

Krav om 5 års bopælspligt og 100 pct. Grønlandsk ejerskab indenfor fiskeriet

Der indføres krav 5 års bopælspligt for at opnå en erhvervslicens til fiskeri samt krav om 100 pct. grønlandsk ejerskab i alle fiskerier på grønlandsk kvote.

Forslaget indfører derudover en række ændringer med henblik på at skabe et regelsæt, der er mere tidssvarende og mere overskueligt for både borgere og myndigheder.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER