fiskeriloven

Her er fiskerilovens vindere

Det er et kystnært ønske gennem mange år, der opfyldes med lige deling af rejekvoter mellem kystnært og havgående fiskeri. – Vores nuværende kvoter rækker kun til et halvt år, forklarer rejefiskerne

Kystnære fiskere i fiskeriet efter rejer ligger ankret i flere måneder om året, fordi deres kvoter ikke rækker til fiskeri året rundt. De har ifølge eget udsagn kun kvoter til et halvt år og køber sig frem til fiskeri resten af året med opkøb af kvoter hos store selskaber. De ser forslaget til ny fiskerilov som lyset for enden af tunellen. Lyset er dog ikke helt klart på nuværende tidspunkt, siger de.

Det skriver AG.

Vilkårene for rejefiskere har været genstand for debat internt i fiskeriet gennem mange år. Rederiet Isortaq Trawl Aps fra Ilulissat har eksisteret i 30 år og drives af familien Sandgreen, der nu er 3. generation i familien, der driver fiskeri, og de følger den nuværende debat om fiskeriloven med stor interesse.

- Vi har i flere år foreslået gennem vores organisation KNAPK, at rejekvoterne til havgående og kystnære fiskeri bliver 50 procent til hver i stedet for 43 procent til kystnært og 57 procent til det havgående som i dag. Vi er derfor meget tilfredse med, at der nu forelig- ger et konkret forslag, der imøde- kommer vores ønsker, siger bestyrelsesformand for Isortaq Trawl Aps Hans Sandgreen.

Læs mere om sagen i AG, som kan købes via linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS