Fiskerikommissionen holder debatmøde

Borgerne er netop blevet inviteret til et debatmøde af Fiskerikommissionen, som har arbejdet på en ny fiskerilov siden februar i år.

OBS: Der har været forvirring om mødet var offentligt for alle eller særlige interessenter. Mødet ER for alle, forsikrer kommissionen over for Sermitsiaq.AG. Senest rettet kl. 14.09

Torsdag den 12. december vil Fiskerikommissionen præsentere et debatoplæg om de muligheder og udfordringer, fiskerisektoren står overfor.

Via input fra særligt indbudte og interesserede borgere håber Fiskerikommissionen at få ny inspiration til det videre arbejde med at lave en ny fiskerilov.

Handlingsplan

Kommissionens arbejde skal afsluttes næste år med en betænkning og anbefalinger til en handlingsplan.

Det offentlige møde finder sted på Hotel Hans Egede fra klokken 16.30 og har en varighed på to timer. Der vil blive simultantolket fra mødet, der i øvrigt livestreames, så andre borgere rundt i landet kan følge med i debatten om fremtiden for Grønlands største og vigtigste erhverv.

Powered by Labrador CMS