Stenbider

Fiskeriet efter stenbider begynder efter påske

Selvstyret meddeler de endelige datoer i nær fremtid

Der er stor interesse for at deltage i fiskeriet efter stenbider

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug venter, at fiskeriet efter stenbidere kan begynde i starten af april i Nanortalik-området.

Departementet meddeler de eksakte datoer via en pressemeddelelse efter påske, oplyser Selvstyret.

Første 200 licenser
Departementets fiskeriafdeling oplyser desuden, at de første 200 licenser allerede er udstedt.

Fiskeriafdelingen forudser, at fiskeriet vil begynde i de nordligere forvaltningsområder på et senere tidspunkt end i de sydlige områder.

Departementet venter således, at fiskeriet efter stenbider først indledes i Diskobugten i midten af april, i uge 16.

Det samlede antal licenser til fiskeriet efter stenbider i 2015 var over 400.

Første år
2015 var det første år med nye regler for fiskeriet. I Vestgrønland er kyststrækningen nu inddelt i syv forvaltningsområder. Hvert område tildeles en kvote og en fiskeriperiode på maksimalt 47 dage.

Fiskeriet indstilles, senest efter de 47 dage er gået. Og opfiskes kvoten i et forvaltningsområde, inden der er gået 47 dage, indstilles fiskeriet også.

Lokale aftaler
De lokale fiskerorganisationer og indhandlingssteder aftaler sammen, hvornår man ønsker, at fiskeriperioden i det enkelte forvaltningsområde skal begynde.

Læs: Fiskeri efter stenbider åbner snart

Powered by Labrador CMS