beskæftigelse

Fiskeriet skal være mere smidigt

Karl Lyberth, der er medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug ønsker en mere sammenhængende beskæftigelse inden for fiskeriet

Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug ønsker et mere smidigt fiskeri af fiskebestandene. Det skal sikre, at beskæftigelsen i erhvervet bliver mere sammenhængende.

I forbindelse med fiskestoppet af hellefisken i Diskobugten, fortæller Karl Lyberth, der er medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug, at man har søsat forskellige tiltag for at styrke forholdene for fiskere og fangere.

- Det gør vi for, at fiskerne skal have bedre mulighed for at fiske året rundt. I stedet som det er nu, at den årlige kvote bliver fisket op inden året er omme, siger han.

Læs også: Stop for fiskeri efter hellefisk

- Her er det væsentligt at påpege at der ønskes bedre udnyttelse af forskellige fiskearter. I Diskobugten er der andre fiskearter, som kan benyttes bedre. Eksempelvis torsk og havkat samt rødfisk. Disse fisk kan også indhandles i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat. Indtil man igen åbner for hellefisk-fiskeriet er det ønskelig.t at man benytter sig af denne mulighed, også af hensyn til at der kan være kontinuitet i beskæftigelsen.

Powered by Labrador CMS