fiskeri

Fisker fra Uummannaq: Vi har fået det bedre

Fisker Samuel Davidsen mener, at det nye Naalakkersuisut har større forståelse for fisker- og fangererhvervet, end det forrige styre havde. Dengang var det biologerne, der styrede fiskeriet

- Her tænker jeg ikke på partifarver, men deter tydeligt, at de nye Naalakkersuisut har større forståelse for fangere og fiskere. De forrige Naalakkersuisut lyttede for meget til biologerne, og det har kostet os meget, siger Samuel Davidsen

Fisker Samuel Davidsen, der er tilflytter til Uummannaq fra Ikerasak, har været fisker siden sine unge dage.
Fiskerierhvervet har været nogenlunde stabil i de seneste mange år, selv om kvoterne på hellefisk har givet fiskerne en del hovedpine.

Men livet som fisker tog en uventet drejning mod det værre, da trepartskoalitionen Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat dannede en regering ved valget til Inatsisartut i 2009, mener Samuel Davidsen.

Læs: Fiskere bekriger hinanden i Upernavik

- Dengang, da Ane Hansen blev naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, var det ligesom om, biologerne også var en del af teamet. Deres ord og ønsker var lov, og fangere og fiskere blev næsten ikke hørt. Den tid var meget hård for os, der udelukkende lever af hellefiskefiskeriet, både socialt og økonomisk.

- Men det er blevet bedre siden sidste valg. Det nuværende Naalakkersuisut har mere forståelse for vort liv og vore behov, siger Samuel Davidsen.

Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS