Fiskekasser skal genanvendes

Fiskekasser og fiskekar er lavet af plast. Det skal genbruges, mener Royal Greenland.

sender udtjente fiskekasser til Tyskland, hvor de granuleres og genanvendes. Royal Greenland

Royal Greenland har 36 fabrikker i Grønland – og alle steder bruger man store fiskekar på op til 1000 liter til transporten rundt på havnen og til fabrikkens produktionslinjer.

De store kar er hidtil lavet af polyetylen (PE) med en kerne af polyuretan-skum (PUR), som giver en god isolerende effekt. Men disse kan ikke genanvendes når de er slidt op, og bliver derfor nu udfaset, skriver avisen Sermitsiaq.

Karrene repareres

Royal Greenland har indledt et samarbejde med en polsk virksomhed, der aftager og reparerer de ældre kar af dobbeltmateriale, så de kan bruges igen.

– Når karrene er slidt helt ned, er den eneste mulighed, at de går til forbrænding. Det undgår vi, efterhånden som vi indfører de nye kar, der både kan repareres og slutteligt granuleres til genanvendelse til nye produkter, siger Lisbeth Schönemann-Paul til avisen Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS