øv!
Fiskefabrik til 700 millioner på pause
Investorer stod klar med 700 million kroner til en fiskefabrik, havn og personaleboliger i Tasiilaq. Men kvoten udeblev og projektet stilles i bero
– Da vi ikke fik tildelt en kvote ved lodtræningen i år betyder det nok, at vi må stille projektet i bero, siger marketingdirektør i Royal Greenland, Lars Nielsen.
Først var det den lokale iværksættergruppe bestående af fangere fra Tasiilaq, Sermiligaaq og Kulusuk, som gik sammen og stiftede selskabet Arctic Raven.
Selvforsynende fabrik
De lejede et russisk fartøj sidste år og fiskede efter makreller, og fortjenesten brugte de til at købe og renovere en fiskefabrik i Sermiligaaq og målet var at skabe 15 arbejdspladser.
Deres håb var at få endnu en kvote i år, så de kunne realisere den næste drøm, som var at købe eget fartøj for at blive selvforsynende med råvarer til fabrikken.
Men drømmen brast ved kvotelodtrækningen i selvstyret, da kvoten gik til andre selskaber for et par
uger siden.
Asian-eksportør
Denne gang er det selskabet Greenland Pelagic, ejet af Polar Seafood, Royal Greenland og den engelske fiskerikoncern J. Marr, der er gået glip af en makrelkvote i farvandet mellem Østgrønland og Island.
Medejeren af J. Marr er blevet beskrevet som et velkonsolideret selskab, der eksporterer råvarer til Asien, Østeuropa og Afrika og har stor erfaring med produktion.
Skulle åbne i 2017
Greenland Pelagic stod ellers klar til at investere i en ny fabrik, havn, frysehuse og personaleboliger i Tasiilaq til en værdi mellem 600-700 million kroner, og de kunne have skabt 60-80 arbejdspladser.
Fabrikken kunne have stået klar allerede næste år.
Læs resten af historien i Sermitsiaq her