Finsk rapport om mineindustri i Grønland undrer

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) i Danmark har på konsulentbasis udarbejdet en rapport til de finske myndigheder om råstofpotentialerne i Grønland. Men rapporten møder kritik fra de grønlandske myndigheder, der kalder rapporten for mangelfuld og politisk drejet.

Guldmineprojektet ved Nalunaq er et af de caseprojekter, der omtales i rapporten. Dog er det primært Angel Minings erfaringer, der beskrives og ikke projektet, som det ser ud i dag med AEX Gold i spidsen

Det finske ministerium for økonomi og arbejdsmarked har netop udsendt en rapport om Grønlands mineindustri. Rapporten indeholder både information om Grønlands geologi og demografi og om lovgivningen og de udfordringer, som de grønlandske myndigheder står overfor som mineland, skriver Sermitsiaq.

Dertil indeholder rapporten tre eksempler på projekter i form af Hudsons anorthosite-projekt ved Qaqortorsuaq (White Mountain), potentialerne ved Isua jernmineprojekt og Nalunaq guldmineprojekt. Det er Geus’ videncenter for Mineraler og Materialer, der har udarbejdet rapporten for det finske ministerium, og indgangsvinklen har været at åbne op for finske virksomheders forretningsmuligheder i Arktis.

Forskelligartede projekter

– Det finske økonomiministerium kører et program, hvor de undersøger forskellige erhvervsområder som fiskeri, turisme, søfart og minedrift i Arktis. I den forbindelse henvendte de sig til Geus, da de var interesseret i at se nærmere på muligheder og erfaringer med råstofområdet i Grønland herunder om lovværk, reguleringer og handel. Det er også på den baggrund, at de tre case-studier er udvalgt, siger medforfatter til rapporten, chefkonsulent i videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer, Jakob Kløve Keiding.

- Vi ville for eksempel ikke tage nogle af de meget fremskredne projekter som for eksempel Kvanefjeld (Kuannersuit) og Kringlerne (Killavaat Alannguat), da det kunne opfattes som partsindlæg. Dertil ønskede vi, at det skulle være forskelligartede projekter i forhold til hvilke udfordringer, man står overfor. Ideelt havde vi taget flere case-projekter med, men vi måtte begrænse det til tre, siger Jakob Kløve Keiding.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS