retssikkerhed
Finn Meinel bliver landsforsvarer
Efter syv år besættes nu embedet som landsforsvarer
![Finn Meinel bliver landsforsvarer](https://image.sermitsiaq.ag/201117.webp?imageId=201117&width=960&height=542&format=jpg)
Retssikkerheden har fået et kraftigt løft.
Langt om længe er embedet som landsforsvarer blevet besat.
Det bliver advokat Finn Meinel, der skal varetage denne funktion.
Det har været muligt at oprette stillingen siden 2010, men først i efteråret blev den slået op.
LÆS: Stor interesse for retssikkerhed
Fra forskelligt hold, senest advokatrådet, er det blevet påpeget, at stillingen har stor betydning for retssikkerheden.
- Det er helt afgørende for den fælles tryghed, at man kan stole på retssystemet, siger den danske justitsminister Søren Pape (K).
- Det er bl.a. derfor, vi udpeger advokat Finn Meinel som den første landsforsvarer i Grønlands historie.
- Han får en afgørende rolle med at sikre et effektivt forsvar i kriminalsager ved bl.a. at uddanne og rådgive forsvarerne i Grønland.
Landsforsvarerens opgave bliver blandt andet, at stå for uddannelse og efteruddannelse af de autoriserede forsvarere samt at varetage en rådgivende funktion.