Finn Karlsen: – Undskyld

Oppositionen har på Efterårssamlingen foreløbigt fremsat tre mistillidsdagsordner til naalakkersuisut, men fredag eftermiddag var det Siumuts Finn Karlsen, som fik ørene i koalitionens maskine.

Fiskernes levevilkår de sidste uger af året var emnet for en forespørgselsdebat, fremsat af Siumuts landstingsgruppe, da tingets 3. næstformand Finn Karlsen som mødeleder forhindrede Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluaq B. Egede i at fremføre sit partis synspunkter.

Efter tre kvarters afbrydelse af landstingsmødet, afløst af gruppemøder, måtte Finn Karlsen undskylde, at han som mødeleder havde knægtet Aqqaluaq B. Egedes ytringsfrihed, men Finn Karlsen var dog ikke mere brødebetynget, end at han fastholdt rigtigheden af sin afbrydelse: – Aqqaluaq B. Egede holder sig ikke til dagsordenen, men snakker udenom, og landstingsmedlemmerne skal altså rette sig efter mødelederens anvisninger.

Kort tid efter den lunkne undskyldning blev Finn Karlsen udskiftet med IA’s Olga P. Berthelsen som mødeleder.

Siumut: Børnene sulter

Siumuts landstings gruppe slår alarm: Fiskerne, fangerne og fabriksarbejderne står uden indtjening resten af året, fordi kvoterne på torsk og hellefisk er så godt som opfisket. (Naalakkersuisut har tildelt en tillægskvote på 1.500 tons torsk, og fiskerne i Diskobugten har gemt 200 tons hellefisk til december).

– 1.500 fiskere og fangere og et par hundrede fabriksarbejdere står uden indtjening resten af året, og de går en mørk, kold og fattig jul i møde, siger Siumuts ordfører Karl Lyberth.

Partiets tidligere landsstyreformand Hans Enoksen siger, at det ikke er til diskussion, at fiskernes, fangernes og fabriksarbejdernes børn sulter op til jul: – Derfor skal naalakkersuisut øjeblikkelig tildele fiskerne og fangerne ekstrakvoter på torsk, hellefisk, narhvaler, hvidhvaler, storhvaler og isbjørne, lige som sælskindsindhandlingen til Great Greenland skal åbnes i hele landet.

IA’s Aqqaluaq B. Egede advarer mod traditionen med at give ekstrakvoter ved årets slutning i strid med biologernes rådgivning: – Grønlands vigtigste markeder for rejer og hellefisk kræver, at produkterne opnår miljømærket MSC (Marine Stewardship Council, red,). Grønland arbejder hårdt for at opnå dette miljømærke for at fastholde sin position på vigtige markeder, men hvis vi fortsætter med at bevilge ekstrakvoter ved årets slutning, får vi aldrig MSC-mærket. Og så vil de grønlandske fiskere for alvor være på spanden.

Også var det, at Finn Karlsen afbrød Aqqaluaq B. Egede: – Vi diskuterer fiskernes situation her og nu; ikke et muligt miljømærke om nogle år.

Europæiske tankegang

Da mødet blev genoptaget understregede Aqqaluaq B. Egede, at løsningen på de årlig tilbagevendende fiskestop og tildelingen af ekstrakvoter netop er et bæredygtigt fiskeri, som sikrer fiskerne gode afsætningsmuligheder på de vigtige markeder: – Naalakkersuisut vil derfor ikke tildele ekstrakvoter, men vil til gengæld gennemføre de nødvendige reformer i fiskeriet, som vil gøre ekstrakvoter overflødige.

Det giver Hans Enoksen dog ikke meget for: – Fiskernes, fangernes og fabriksarbejdernes børn kan jo ikke spise sig mætte i MSC-mærker, og i stedet for at lægge under for europæiske tankegang skal naalakkersuisut tildele vore egne fiskere de nødvendige ekstrakvoter, som vi jo ikke tøvede med at udstede i min tid som landsstyreformand.

Efter fem timers ophedet debat var fronterne ikke rykket en tomme. Koalitionen vil reformere fiskeriet for at skabe et bæredygtigt fiskeri, mens oppositionen vil stoppe de aktuelle huller med ekstrakvoter.