Finanslovsforslag: Siumut kommer med 36 ændringsforslag

Koalitionspartiet Siumut vil på nuværende tidspunkt ikke love, at de vil godkende Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2020. I stedet fremsætter de fra talerstolen 36 ønsker til ændring af forslaget.

Forslag til finanslov for 2020 var til førstebehandling i denne uge. Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), fremlagde en finanslov, der budgetterer med et overskud på 6,6 millioner kroner.

Men det stiller koalitionspartiet Siumut ikke tilfreds.

Siumutgruppen i Inatsisartut fremsætter en ønskeliste med i alt 36 punkter, som du kan læse mere om nederst i artiklen.

Uddannelse

Siumutgruppen ser gerne, at der afsættes penge til grønlændere, der har færdiggjort deres uddannelse. Siumutgruppen mener, at der bør være boliger og børnepasningsmuligheder klar til uddannede grønlændere, så man mindsker udefrakommende arbejdskraft.

Der bør også være en uddannelsestilbud indenfor fiskeriindustrien, og pengene skal også findes i finansloven for 2020.

Anlæg

Siumutgruppen har en lang række ønsker vedrørende anlæg på kysten. Der bør bygges sygeplejestationer i de bygder, der ikke har en sygeplejestation nu. Der skal afsættes penge til et nyt børnehjem i Tasiilaq. Små landingsbaner skal etableres i de mindre byer. En mini idrætshal skal opføres i Niaqornaarsuk. Penge skal findes, så vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kan bygges og Nivaaq-kanalen i Diskobugten skal udvides.

Hvad koster det

Selvom der i alt er 36 punkter i Siumutgruppens ønskeliste, så fremgår det ikke i ordførerindlægget, hvordan ønskerne skal finansieres. Nogle af punkterne skal ifølge Siumutgruppen forhøjes, men i de fleste ønsker skal der findes penge, der kan afsættes i de projekter, som Siumutgruppen gerne ser i de kommende årrække.

Ønskerne er ridset op i ordførerindlægget fra Siumutgruppen, da finanslovsforslaget blev førstebehandlet tirsdag den 24. september.

Nedenunder kan du læse alle ønsker fra Siumuts Inatsisartutgruppe.

  1. Man skal fjerne alle de forhindringer, der måtte være for at skulle kunne ansætte uddannede herboende, når de er færdige med deres uddannelse. For eksempel skal der være bolig og børnepasningsmuligheder med mere; for hvordan kan man lave særbehandling af udefrakommende danskere og andre udlændinge og ikke lade de samme forhold være gældende for vore egne folk?
  2. De penge der afsættes til de udefrakommende uddannelsessøgendes forening, Avalak i 2018-niveau skal forhøjes.
  3. Brugen af vort sprog på alle arbejdspladser skal fremmes, og der skal afsættes penge hertil. Desuden skal der afsættes penge til sprogsekretariatet Oqaasileriffik for at få udviklet oversættelses software på google fra grønlandsk til dansk og engelsk og omvendt.
  4. Der skal afsættes penge til at få startet uddannelser op inden for fiskeindustrien i 2020.
  5. Det skal sikres, at man får afsat midler til forberedelse til at kunne etablere højere tekniske uddannelser med flere, som kan gennemføres i Sisimiut. For eksempel maskinmesteruddannelsen med mere. Dette kan gennemføres i samarbejde med Teknisk Skole i Sisimiut.
  6. Udviklingen af folkeskolen og byggeriet her af skal fortsætte.
  7. Man skal beslutte sig til, at Vort Lands Universitet ikke må få skåret i deres budgetter således de midler, der anvendes svarer til det, som uddannelserne har behov for.
  8. Der skal afsættes midler i de kommende år for at sikre, at der er nok plads på daginstitutionerne.
  9. I de bygder, hvor der ikke er sygeplejestationer skal der afsættes penge til anlæg heraf.
  10. Der skal bygges et nyt børnehjem i Tasiilaq til børn og unge, samtidig skal der være mulighed for fælles behandling af familien.
  11. De mange unge, der ikke har et arbejde og heller ikke har uddannelsesmulighed skal i forbindelse med deres fremtidsmuligheder, tilbydes særlige tiltag i samarbejde med kommunerne, folkeskolerne, uddannelserne og virksomhederne, således der afsættes penge til denne fælles indsats.
  12. I de bygder, hvor der ikke er fællesværksted, skal der afsættes midler til at bygge værksteder i de kommende år.
  13. Der afsættes midler til særlige tiltag til udvikling af arbejdspladser for de regioner i landet i kommunerne, hvor der er erhvervsmæssige problemer.
  14. Der afsættes midler til de steder, der har brug for udvikling af landbrug og kvæghold således, at de allerede projekterede tiltag kan færdiggøres. Endvidere skal man ud fra de muligheder der foreligger for at udvikle landbrug og kvæghold herhjemme med udviklingsstøtte fra EU ansøges herom, i samarbejde med kommunerne.
  15. Der skal iværksættes tiltag for at nogle af de Selvstyreejede virksomheder, der er placeret i Nuuk kan decentraliseres og flyttes ud på kysten.
  16. Der skal iværksættes en arbejdsmarkedsreform ved nedsættelse af en kommision.
  17. Naalakkersuisut skal arbejde ihærdigt på at få startet op på arbejdet med at få anlagt mindre landingsbaner i de små byer.
  18. Der skal i samarbejde med kommunen afsættes penge til projektering af en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq.
  19. Der skal iværksættes en boligreform ved nedsættelse af en kommision.
  20. Naalakkersuisut skal starte op på arbejdet med at imødegå boligmanglen ude på kysten i de kommende år, og derfor skal Selvstyret, Staten og kommunerne være medfinansierende.
  21. Renovationsforholdende på den vidtstrakte kyst skal være betryggende alle steder, og for at opnå dette skal Naalakkersuisut og kommunerne arbejde herfor.
  22. De bygder og byer, der endnu ikke har rindende kloakering skal man opstarte med at sætte mål om, og planlægge at etablere renovationsanlæg med forbrænding.
  23. På vort lands østkyst i Tasiilaq, bygderne og Ittoqqortoormiit, skal der genetableres særlige fiskeriudviklingsprojekter.
  24. I det udenskærs fiskeri samt i det kystnære fiskeri skal man sikre, at det ikke kun er fiskerikoncernerne der vokser sig store og stærke således, at der åbnes op for nye virksomheder som også kan få kvoter, hvilket Naalakkersuisut skal arbejde henimod.
  25. Det skal blive lettere at etablere flydende fiskefabrikker og der skal med dette formål for øje opstartes et arbejde herom.
  26. Planlægningen af et nationalstadion som allerede er vedtaget af Inatsisartut skal iværksættes. Desuden skal der afsøges fonde, som er interesserede i at være medfinansierende således, at der banes vej for, at de kan investere i det kommende stadion.
  27. Det skal sikres, at der bygges en mini idrætshal i Niaqornaarsuk.
  28. Naalakkersuisut skal afsætte midler til udvidelse af Nivaaq kanalen.
  29. Indsatsen til bekæmpelse af euforiserende stoffer skal intensiveres: Misbruget af euforisernede stoffer ødelægger i alt for høj grad livet for familier og de unge. Derfor skal man i langt højere grad bekæmpe misbrug af euforiserende stoffer. Man skal derfor på denne baggrund have ansat flere toldere rundt omkring på flere bosteder, hvorfor der afsættes midler til ansættelse af toldere.
  30. Der skal indføres afgifter overfor det, der forurener vort miljø: a) Siumut finder det vigtigt, at vor natur og vort miljø er rent. Derfor skal omfanget af forureningen af vore havmiljøer mindskes, og der skal banes vej for, at der kan etableres rensningsanlæg, i samarbejde med kommunerne. Man vil dermed også sikre, at forureningen af havne- og kajanlæg formindskes. b) Det er ligeledes målet, at man udnytter fiskerikvoten og rejekvoterne fuldt ud. Derfor skal man stramme kravene til kvoterne op, for eksempel vil rejeskaller der blot smides ud i havmiljøet blive belagt med afgifter overfor selskaberne, hvilket der må arbejdes henimod. Dog skal man sikre sig, at denne afgift ikke i sidste ende skal bæres af fiskerne og borgerne.
  31. De ældre, de handicappede og idrætsudøverne skal året rundt kunne komme billigere rundt med skib: Det realiseres, at man i højsæsonen kan rejse med passagerskibene således, at ældre med alderspension, handicappede og idrætsudøvere kan rejse for halv pris. Man vil med denne ordning hele året ud kunne rejse med AUL med rabat.
  32. I alle de, af Selvstyret drevne virksomheder, skal man få stoppet forbruget af unødvendige omkostninger, og der skal foretages grundige undersøgelser heraf, ligesom man skal foretage undersøgelser heraf overalt på Selvstyrets arbejdspladser og selskaber. Der etableres en arbejdsgruppe, der kan foretage uanmeldte besøg i arbejdspladser.
  33. Brug af eksterne konsulenter udefra samt herhjemme koster for det meste over 200 millioner kr. om året, og der bør nedsættes en arbejdsgruppe til at få nøje undersøgt, hvordan man kan mindske dette forbrug.
  34. Der skal arbejdes på at indtægterne fra overtrædelser i form af bødeforlæg, at disse penge der i dag tilfalder den danske stat helt og holdent, i fremtiden skal tilfalde vort land. Man vil dermed kunne bruge disse indtægter til at bekæmpe misbrug og etablere forebyggelsestiltag.
  35. Eldrevne biler der i dag ikke er belagt med afgifter, skal fra 2020 starte med at betale halvdelen af det, de almindeligt brædstofdrevne biler betaler. Endvidere skal disse biler betale fuld vejafgift.
  36. For at tilstræbe at vort land får større skatteindtægter, skal Naalakkersuisut arbejde henimod, at der etableres kildelandsskat fra 2021, ligesom det fungerer i Danmark. Her er nogle af de områder der bliver berørt heraf: a) Udførelse af alle slags ressourcer fra landet til udlandet skal, uanset hvor meget man tjener derpå, belægges med afgift. b) Enhver arbejdsplads, der opretholdes som følge af landets ressourcer, skal virksomhedens medarbejdere betale skat af her til landet. c) Ethvert udbytte af en ressource herfra landet, skal uanset hvor i verden det befinder sig, betale afgift heraf til Grønland.
Powered by Labrador CMS