Finanslovsforslag: Her er Naalakkersuisuts største tiltag
En ny model for børnetilskud samt et nyt fjeldskredsovervågningssystem er blandt særligt prioriterede forslag i Naalakkersuisuts finanslovsudspil, som er blevet præsenteret tirsdag. Forslaget er det første, hvor der er lagt en grænse for, hvor meget udgifterne kan vokse.
Naalakkersuisut er nu klar til årets finanslovsforhandlinger, der traditionelt indledes med, at finanslovsforslaget præsenteres her i august.
Langt størstedelen af udgifterne i det cirka 8 mia. kr. store budget er allerede fastlagt ved lov, men en del af pengene skal der forhandles om.
Som noget nyt er finanslovforslaget udarbejdet efter regler om, hvor meget de offentlige udgifter kan vokse. De nye regler har afløst mantraet om, at et finanslovsforslag skal give overskud over en fireårig periode.
De nye regler foreskriver, at udgifterne maksimalt må vokse med en procent udover inflationen i et givent år og maksimalt to procent over fire år. Reglerne skal imødegå dødens gab-problematikken, der handler om, at de offentlige udgifter på sigt vil overstige indtægterne på grund af flere ældre og færre arbejdsdygtige.
Kernevelfærd og reform behov
De nye regler lægger altså bånd på politikernes muligheder for at bruge penge og skal imødegå fremtidens udfordringer. Ifølge naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), er der dog også blevet plads til at tage hånd om nogle af de aktuelle behov.
Naalakkersuisoq for finanser skriver under overskriften "Kernevelfærd og reformbehov", at landets økonomi er kommet godt igennem de senere års kriser med først coronapandemien og efterfølgende inflation og usikkerhed på de internationale markeder som følge af krigen i Ukraine.
Naalakkersuisoq oplyser, at man i finanslovsforslaget har valgt at fokusere på tre velfærdsområder, som skal løftes. Det drejer sig om sundhedsområdet, ældreområdet og børne-/ungeområdet.
Her følger nogle af Naalakkersuisuts økonomisk tungeste forslag:
- Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for pensionister.
- Ny børnetilskudsmodel: 17,9 mio. kr.
- Drift og vedligeholdelse af fjeldskredsovervågningssystemer: 7,9 mio. kr. i 2024 og herefter 4 mio. kr. årligt.
- Fire nye børnerejsehold: 6,9 mio. kr. årligt. Børnerejseholdene udgør en landsdækkende terapeutisk behandlingsindsats. Målgruppen er særligt børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb.
- Opstart af et nyt returpantsystem i samarbejde med ESANI A/S: 10 mio. kr.
- Forstærket rekrutteringsindsats for sundhedsvæsenets personale: 2 mio. kr. årligt.
- Nyt elektronisk patientjournalsystem (EPJ) til Sundhedsvæsenet: 100 mio. kr. i en anlægsreserve til forberedelse og anskaffelse.
14 mio. kr. årligt til forhandling
Naalakkersuisut skal igennem efteråret forhandle finansloven på plads med partierne i Inatsisartut.
Partierne skal dog være klar til at finde besparelser, hvis de vil have omkostningstunge forslag igennem.
I forslaget skriver Naalakkersuisut således, at råderummet udgør samlet set 55 mio. kr. over hele finanslovsperioden, hvilket er lidt under 14 mio. kr. årligt.
- Forslag til nye udgifter vil derfor i høj grad forudsætte forslag om tilsvarende besparelse, står der i forslaget.
Overskud på 91 mio. kr. - bloktilskud bliver rekordhøjt
Af nedenstående skema fremgår det, at finanslovsforslaget arbejder med et overskud på 91 mio. kr. - det såkaldte DA-resultat.
Ud af indtægterne på 8 mia. kr. ventes 4,3 mia. kr. at komme fra bloktilskuddet fra Danmark. Bloktilskuddet stiger således med knap 200 mio. kr. Det reguleres i 2024 med 4,4 procent i forhold til 2023, hvilket svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på den danske stats driftsbudget.
