Finanslovsforslag med dystre forudsigelser: Inflation og krig truer økonomien

Obs. Listen over nye initiativer er opdateret med flere tiltag.

Finanslovsforslaget for 2023 er mandag blevet fremlagt på et pressemøde af naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA). Forslaget er døbt "Ansvarlighed og omtanke i en usikker tid".

Og det er ikke en gavebod af et forslag, naalakkersuisoq havde med til pressemødet og de kommende forhandlinger med partierne i Inatsisartut. Tværtimod kommer forslaget med dystre forudsigelser, hvad angår økonomien.

Hvis vi begynder denne genngemgang med de tørre tal, så er der lavet et forslag, som arbejder med et underskud på 71 millioner kroner i 2023, mens resultatet for de fire år 2023-2026 udviser et overskud på 16 millioner kroner. Det skal her nævnes, at Naalakkersuisut via lovgivningen er forpligtet til at lave et forslag, der er i balance over fire år.

Ifølge Naalakkersuisut er årsagen til det ventede underskud i 2023 udefrakommende problemer:

Krig, inflation og Covid-19

- Underskuddet i 2023 kan i væsentligt omfang tilskrives den forventede negative påvirkning af landskassens indtægter grundet den internationale situation, herunder ikke mindst grundet krigen i Ukraine. Den budgetmæssige effekt af krigen forventes at være vedvarende i 2023 og 2024, hvorefter situationen i 2025 og 2026 forventes at normalisere sig, står der i finanslovsforslaget.

Naalakkersuisut bekriver i finanslovsforslaget tre overordnede problemer, der truer og skaber usikkerhed om økonomien:

1. Krigen mellem Rusland og Ukraine har resulteret i højere globale fødevare- og energipriser. KNI’s prissikringsaftaler skærmer kun delvist for følgerne af olieprisstigningerne, og de højere fødevarepriser vil blive følelige via importen fra udlandet.
2. Internationalt ses en betydeligt voksende inflation. Den seneste årlige opgjorte inflation i EU er 8,8 % i maj 2022, hvilket skal ses i forhold til en generel målsætning om en inflation på omkring 2 %. Inflationens udhuling af købekraften kan reducere incitamenterne til opsparing og investering.
3. Fiskeeksporten er udfordret på flere områder, dels grundet krigen mellem Rusland og Ukraine, dels grundet Covid-situationen i Kina og de fortsatte og uafsluttede forhandlinger med Storbritannien om en handels- og fiskeriaftale.

Nye initiativer

Størstedelen af landskassens udgifter går til allerede definerede formål, og politikerne forhandler derfor reelt om en mindre del af indtægterne på i alt 7,5 milliarder kroner.

I dette forslag har Naalakkersuisut afsat en pulje i 2023, som skal bruges på såkaldt nye initiativer. Disse initiativer skal Naalakkersuisut have opbakning til i Inatisisartut i de kommende forhandlinger. Af de større kan nævnes:

• 3 mio. kr. afsættes til byggeri af personaleboliger til sundhedsvæsenet
• 1,5 mio. kr. afsættes årligt til en opgradering af fiskeriuddannelsen som anbefalet af Fiskerikommissionen
• 5 mio. kr. afsættes årligt fra 2023, som kan bruges til opfølgning på sundhedskommissionens betænkning.
• 8,7 mio. kr. til et landsækkende børneafsnit på Dronning Ingrids Hospital
• 8,3 millioner til akuthjælp til nødlidende boligafdelinger.
• 1 mio. kr. afsættes til oprettelse af en uddannelse i Tasiilaq.
• 3 mio. kr. årligt afsættes til at styrke børne- og ungepsykiatrien
• 2 mio. kr. til projektering af veje i Sydgrønland.
• 2 mio. kr. afsættes årligt til en grønlandsk tilstedeværelse i NATO hovedkvarteret i Bruxelles