Budget
Finanslov uden råderum
Konsekvenser af fiskerireform er ikke indregnet i budget et for de kommende år
Det er et stramt Finanslovforslag for 2018, som naalakkersuisoq for finanser forelagde i Inatsisartut i denne uge. Der er intet råderum, da loven over den fire-årige periode fra 2018 til 2021 kun udviser et overskud på 40.000 kroner. Der skal ikke ret meget til for at ændre det billede.
Det skriver Sermitsiaq.
Interessant er det derfor, at der budgetteres med en indtægtsreserve på 50 millioner kroner årligt for at opnå den ønskede balance. Denne reserve skal udmøntes i en øget ressourcebeskatning af fiskeriet. Det betyder, at man i forslaget regner med, at det usikre fiskeri kan tilføre landskassen flere indtægter.
Et andet usikkerhedsmoment er, at man indregner konsekvensen af reformer i form af betydelige øgede indtægter i 2018 og 2019, selv om vi ikke kender disse reformer, eller har beregninger på, hvad de kan bidrage med.
Det drejer sig om øgede skatter i form af en omlægning af rentefradraget til et rentetilskud målrettet boliglån samt en øget beskatning af kapitalafkast, herunder blandt andet ved indførelse af beskatning på realiserede avancer på værdipapirer.
På nærværende samling forventer Naalakkersuisut at fremlægge et lovforslag om ændring af fiskeriloven. Lovforslaget for- ventes alene 1. behandlet på indeværende samling, idet de på grund af høringsperioden først kan afleveres til Inatsisartut efter fristdagen.
Det interessante er imidlertid, at selv om man ændrer på rammerne for fiskeriet, ind- regner man indtægterne fra fiskeriet efter de nuværende rammer i overslagsårene. Men man indregner endnu ikke udgifterne i forbindelse med ændringerne eller om ændringerne kommer til at påvirke indtægterne.
– Naalakkersuisut vil tage stilling til de økonomiske konsekvenser på et senere tidspunkt og om fornødent fremsætte de nødvendige ændringsforslag til finans- lovsforslaget, oplyste naalakkersuisoq for finanser, sagde naalakkersuisoq for skatter og finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA) under fremlæggelsen
Læs mere om finansloven i Sermitsiaq: