Film-optagelse i Ilulissat

Det amerikanske filmselskab Paramount Pictures vil optage scener til en film i Ilulissat, hvor filmholdet skal bruge 56 lokale.

Ilulissat danner rammen om optagelse af filmscener til en ny Hollywood-film./Ilulissat transforms into the set for a new Hollywood film.
Offentliggjort

– Det drejer sig om filmatiseringen af The Last Airbender, som tidligere har været en tv-serie i USA. De scener, der skal laves ved Ilulissat, handler om en landsby, der bliver angrebet. Vi håber, der kommer mange til casting. Der er ingen særlige krav der skal opfyldes, det spiller ingen rolle om man har skuespillererfaring eller ej, om man er sorthåret eller lyshåret. Man skal bare være en del af landsbyen, fortæller Laila Hansen fra Ilulissats kulturhus Sermermiut til radioavisen.

Det er ikke første gang, der bliver optaget filmscener i Ilulissat. Den danske film Lysets hjerte med Rasmus Lyberth i hovedrollen blev optaget i midten af halvfemserne, hvor mange lokale deltog som statister. Nu bliver der indkaldt til casting, der skal finde sted fra søndag til tirsdag.

Filmselskabet skal bruge statister af begge køn i alderen fra seks til 70 år. Der skal også bruges mandlige slædeførere og kvinder, der forstår at arbejde med hunde.

Filmscenerne i Ilulissat bliver optaget i Ilulissat i marts næste år.

Powered by Labrador CMS