breve
Filatelia klar med 24 nye frimærker
I år er frimærkerne blandt andet udført af kunstnerne Lisbeth Karline, Julie Hardenberg, Bolatta Silis-Høgh og Miki Jakobsen
Selvom alle sender mails nu om dage, er der intet som et rigtigt brev med frimærke på.
Og Filatelia, der er Tele-Posts frimærkeafdeling i Tasiilaq, udgiver i år i alt 24 frimærker.
2016 begynder med frimærker med den kvindelige grønlandske nationaldragt og en serie om årstiderne.
Støtte til MIO
Overskuddet fra et frimærke med tillægsværdi går i år til ’Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat’ (MIO), der arbejder for at styrke børns rettigheder.
Madkultur
I år har de nordiske frimærker temaet nordisk madkultur. Den populære serie med fly afrundes desuden med to nye frimærker.
Læs: Se årets sidste frimærker
Sport
Året byder også på den nye serie ’Sport i Grønland’, der skal køre i to år. Filatelia udvider desuden dagligserien med Dronning Margrethe, og til efteråret udkommer to frimærker om forskningsstationen Zackenberg.
Anden verdenskrig
En ny serie ’Grønland under Anden Verdenskrig’ skal køre frem til 2020. Kronprinsparret fejrer deres kobberbryllup, og det fejres med et frimærke med Kronprinsfamilien i nationaldragter. Og året slutter traditionen tro med julefrimærker og en årsmappe.
Læs: Tele-Post donerer frimærkeoverskud til foreningen Bedre Børneliv