Fik Conan købt Grønland?

På tirsdag finder vi ud af, om det lykkedes latenight-værten Conan O'Brien at forhandle en aftale om køb af Grønland på plads.

Sidste uge besøgte latenight-værten og komikeren Conan O'Brien Grønland.

Hans erkærede mål var det at hjælpe præsident Donald Trump med at få en forhandlet en købsaftale for Grønland på plads.

Han besøgte både Nuuk og Ilulissat sammen med et tv-hold fra KNR. Undervejs fik han talt med en hel del mennesker deriblandt to politikere fra Inatsisartut. På tirsdag, 3. september vil det hele blive vist i udsendelsen Conan Without Borders på den amerikanske tv-kanal TBS. Umiddelbart efter vil man også udenfor USA kunne se den på Conan O'Briens hjemmeside og Youtube-kanal.

Der vil det så blive afsløret, om det er lykkedes ham at få forhandlet en aftale på plads. Og selvom det hele i sagens natur skal tages med et stort gran salt, så er det en kendsgerning, at han lovede, at han aldrig ville betræde amerikansk jord igen, hvis det ikke lykkedes. Han er nu tilbage i USA…

Allerede nu kan man se klip fra den kommende udsendelse på Youtube. Her fortæller komikeren også, at han har lært en masse under sit besøg.

- Det grønlandske folk er virkelig dejlige mennesker, og det er et smukt land, siger han i klippet.

Og han bemærkede også noget andet.

- Folk er god til at grine. Min anbefaling til andre komikere er: Tag til Grønland. I vil høste gode grin der.

Powered by Labrador CMS