Narsaq

Festlige farver og god smag på Inuili

Smørrebrød i moderne udgaver og garniture med udgangspunkt i friske grønsager har blandt andet været på menuen på et kursus på levnedsmiddelskolen Inuili

Faglærer og produktudvikler Helle Madsen fra Food College Aalborg viser, hvordan man kan trylle med det grønlandske skatkammer af friske madvarer

Faglærer og produktudvikler Helle Madsen fra Food College Aalborg har netop tryllet med det grønlandske skatkammer af friske madvarer på levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq.

Det skete på et tre-dages-kursus, som var delt op med et nyt tema hver dag.

Følgende ting blev taget under behandling.:

  • Salt- og røgprocesser med naturlige smage og aromaer
  • Inspirationer til den kolde buffet med lune elementer
  • Råvareudnyttelse og svind
  • Garniture med udgangspunkt i friske grønsager
  • Smørrebrød i moderne udgaver
  • Osteinspirationer
  • Grønsags- og frugtudskæringer fra det danske og kinesiske køkken

På tredjedagen var temaet kolde buffet-retter, der både var en fryd for øjnene og smagsløgene. Her blev der brugt både torsk, havkat og rensdyr, som blev kunstnerisk pyntet med udskårne frugter og grøntsager.

På kurset var der ni tilmeldte personer fra restaurationer, hoteller og kantiner i hele Grønland. Derudover havde fem af levnedsmiddelskolens elever fået lov at deltage.

Læs også: Nyt stort fokus på mad i Sydgrønland

Powered by Labrador CMS