Fertiliteten er helt i top i Grønland

Danske kvinder føder færrest børn i Norden.

Grønland ligger pænt i toppen, når det gælder flest fødsler per kvinde. Foto: Sermitsiaq

Tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2010 viser, at Grønland ligger nummer to i Norden, når det gælder antallet af fødsler, kun slået af Færøerne, der føder 2,3 barn i gennemsnit per kvinde.

I Grønland fødes der 2,2 barn i gennemsnit. Det samme tal ses i Island.

Helt i bund ligger Danmark med 1,8 barn. Fødselsraten skal ligge på 2,1, hvis befolkningstallet skal forblive uændret.

- Det er dybt bekymrende. Når vi ikke er stand til at reproducere os selv, så står vi overfor nogle store udfordringer i Danmark. Det vil betyde, at ældrebyrden bliver større og større, fordi vi ikke får nok unge på arbejdsmarkedet, siger sundhedsordfører Jonas Dahl (SF).

Det skriver Ritzau.

Powered by Labrador CMS