Fem sigtede i sag om indbrud

Én person er tilbageholdt, og i alt fem er sigtede for en række indbrud i Nuuk.

Politiet modtog i denne uge flere anmeldelser om indbrud i hovedstaden. Natten til torsdag fik politiet således anmeldelse om fire indbrud og flere anmeldelser fugte op af dagen.

Efterforskningen har ført til, at i alt fem personer nu er sigtede i sagen.

Én af de sigtede er blevet tilbageholdt indtil først i november efter grundslovsforhør i kredsretten fredag, oplyser vagtchef Søren Bendtsen til Sermitsiaq.AG.

- Vi fik tilvejebragt en del koster. De vil blive brugt som bevis i sagen og derefter tilbageleveret til ejerne.

- Der er hovedsageligt tale om let omsættelige varer som elektronik, husflid, smykker og spritus, som man kan lægge ud til salg på nettet, fortæller Søren Bendtsen.

For godt til at være sandt?

Tyvekosterne er stjålet i private hjem, og vagtchefen kommer med en opfordring til borgerne:

- De skal huske at låse hoveddøren. Mange af indbruddene bliver gjort nemme, hvis gerningsmændene bare kan tage i dørhåndtaget, og på den måde skaffe sig adgang til boligen, siger Søren Bendtsen.

Han opfordrer desuden til, at folk holder øje med deres nabolag, samt at man tænker sig om en ekstra gang, før man køber meget billige varer:

- Når man køber varer på nettet så værd opmærksom på, om det er for godt til at være sandt. Bed eventuelt om dokumentation på, at sælger retmæssig er besiddelse af det, der sættes til salg.

- Man risikerer en sigtelse for hæleri, hvis vi kommer ind i billedet, siger Søren Bendtsen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS