Gå til hovedindhold

Her er hvad de fem kommuner vil tilbyde store investorer

Hvis landets fem kommuner stod overfor en investor med 500 millioner kroner i hånden ville de foreslå investeringer i boliger, hoteller og infrastruktur. Det var et af spørgsmålene til borgmestrene under sidste uges Future Greenland konference om vækst i landet.

Den nyligt overståede Future Greenland konference i Nuuk sluttede med et event med de fem borgmestre, der var sat i stævne til spørgsmål fra arbejdsgrupper. Grupperne havde udformet spørgsmål til borgmestrene i løbet af de to dages program under overskriften: En ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling?

Et af spørgsmålene til borgmestrene lød: Hvis nu der kommer en investor med 500 millioner kroner, som hun gerne vil investere I jeres kommune, hvad er så den bedste investeringsmulighed I har?

Luksushoteller og konferencecenter

Borgmesteren i Qeqqata, Malik Berthelsen, var klar i spyttet. Kommunen er klar til, at der opføres hoteller og luksus lodges på vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

- Det er nok den bedste udsigt i verden midtvejs mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, som ligger lige ved grænsen til Verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat. Her kan investoren bygge lækre hoteller eller hyttebyer, lød svaret. 

Kommuneplanen er klar og godkendte til nye investeringer flere steder, understreger borgmesteren.

Sermersooq Charlotte Ludvigsen er klar til investeringer, der skal gøre hovedstaden interessant for turister og erhvervsfolk hele året rundt.

- Investorerne må meget gerne komme til vores kommune og bygge hoteller og et Kulturhus som Harpa i Reykjavik, der kan bruges til at afholde store konferencer.

Infrastruktur til forbedring af turisme

Borgmesteren uddyber, at kommunen I sin hovedstadsstrategi lægger op til, at kommunen skal være en eventby og en by der satser på turisme. 

- Med den nye lufthavn og den store interesse for Arktis er jeg sikker på, at det vil være gode investeringer, siger Charlotte Ludvigsen.

Kommune Kujalleqs borgmester, Stine Egede (IA) vil forbedre infrastrukturen i Sydgrønland. Hvordan det skal komme en investor til gode kunne redaktionen ikke få svar på.

- Jeg ville forbinde tre byer og 11 bygder på den bedste måde med veje og broer, hvor der er muligheden for det og ellers vil jeg have forbedret moler og pontonbroer.

Stine Egede understreger, at god infrastruktur vil give mulighed for at udvikle turismen for alvor sammen med den nye lufthavn.

Turisme og boliger

Palle Jerimiassen har også flere steder, der kan smides penge i kommunens udvikling.

- Der er masser af investeringsmuligheder i kommunen og vi har lavet byudviklingsplaner og turisme tiltag, som man kan investere i. Boliger er også en stor mangelvare i kommunen, og det er en sikker investering, da boligventelisten er ekstrem i hele kommunen. Vi har også mangel på havne til vores driftige erhvervsdrivende, hvor der ligger investeringsmuligheder.

Og så er der selvfølgelig Turismen:

- Turismerelaterede investering som vi meget gerne vil udvikle er vinterturisme, med vinter, kulde, hundeslæder, hytter i baglandet med udsigt til isfjorden samt indlandsisen, nordlysturisme og transport til baglandet.

I Kommune Qeqertalik er det en transithavn der står øverst på borgmester Ane Hansens ønskeseddel. Derudover tages der gerne imod investeringer i turisme og hoteller, da kommunen er interesseret i bæredygtig turisme, lyder det korte svar.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER