drabssag

Fem forskellige sprog under drabssag

Den tiltalt for drabet på Birna Brjánsdóttir skal afhøres i retten i dag

I dag klokken 7.15 grønlandsk tid startede sagen mod en 30-årig grønlandsk mand for alvor ved retten i Reykjavik.

Han er tiltalt for drabet på Birna Brjánsdóttir natten mellem 13. og 14. januar.

Som noget af det væsentligste skal den tiltalte selv afgive forklaring i dag. Det skriver mbl.is.

Han nægter sig skyldig i drabet, men anklagemyndigheden mener, at de har tungtvejende beviser i form af adskillige tekniske spor.

Retssagen vil blive præget af, at forklaringerne vil blive afgivet på ialt fem forskellige sprog, nemlig engelsk, islandsk, dansk, tysk og grønlandsk. Der er fire tolke tilstede under sagen, som skal tolke udsagnene til islandsk.

Ialt 37 skal efter planen afhøres i dag og i morgen.

Powered by Labrador CMS