- Det er et fedt liv at lave smykker

Der er rubiner, der er snart igen guld, der er dygtige kunsthåndværkere og der er gammel tradition for kunsthåndværk.

Bedre forudsætninger kan der næsten ikke være for at opbygge en moderne grønlandsk smykkeproduktion. Det mener guldsmed Nicolai Appel, der arbejder på at åbne et værksted i Nuuk, hvor lokale kan lære at fremstille smykker i metal.

På den anden side af bordet sidder hans lærling Nadja Arnaaraq Kreutzmann og han samarbejder med kunstnerne Buuti Pedersen og Oline Binzer.

- Vi er alle samme passioneret omkring, at det der er det højere formål, det er at starte en smykkeproduktion op i Grønland, siger Nicolai Appel til Sermitsiaq.AG.

- Ting skal produceres, der hvor de kommer fra, altså så tæt på kilden som muligt. Rubinerne og guldet kommer fra Grønland og derfor skal det også bliver til varer i Grønland. Det skal ikke flyves til Vietnam eller til Østen og blive lavet til smykker derud.

Smykker designet af grønlandske kunstnere

Og så er fremstillingen af smykker en passion for Nicolai Appel, en passion, som han gerne vil give videre.

- Det er et fedt liv at sidde og lave smykke. Det er et godt arbejde, der er en god identitet at have. Hvis der er tyve mennesker, der kunne have den identitet i Grønland, så ville det være fantastisk.

Allerede i starten af det nye år tager de første skridt i den retning. Med udgangspunkt i værker af netop Buuti Pedersen og Oline Binzer arbejder Nicolai Appel på at udvikle to kollektioner af smykker.

- Det er jo to fænomenalt dygtige kunstnere. Hvis du tager Oline Binzers formgivningssans, så er det jo verdensklasse og det samme gælder for Buuti Pedersen, som jeg jo tidligere har samarbejdet med.

Som grafiske tryk

Ud fra deres design fremstilles der forme, hvor smykkerne så kan støbes. I første omgang sker det i det nuværende, hvor Nicolai Appel er ved at oplære grønlændere bosatte i Købnehavn i støbeteknikken. Sermitsiaq.AG har fået lov til at smugkigge på kollektionerne, men vi må endnu ikke tage billeder af dem.

En af tankerne bag støbningen af smykkerne er, at kunstnerne skal kunne leve af deres arbejde uden at det slider dem op.

- Der er ingen hemmelighed med Oline Binzer, at hun har store smerter i sine skuldre og hendes værk må bare ikke dø på grund af hendes skuldre.

- Hun skal ikke leve af at leve tingene en ad gangen. Jeg syntes hendes værker godt kan reproduceres i metal. Og det er det vi arbejde på, ligesom nogle kunstnere arbejder med grafiske reproduktioner. Det er lidt den samme filosofi her, at vi reproducerer noget kvalitet i metal. Også fordi der jo er grønlandske rubiner og grønlandsk guld på vej, så der syntes jeg jo at det er et 'match made in heaven'.

Værksted i Nuuk

Nicolai Appel arbejder på at åbne et værksted i Nuuk, hvor støbningen af smykkerne skal foregå i fremtiden ved at lokale bliver oplært i håndværket.

- Mange grønlændere er jo gudsbenådede formgivere og har hænderne skruet ufattelig godt på. Jeg har hørt nogle skønne historier fra folk, der har fortalt os, at man i gamle dage ikke holdt op med at formgive bare fordi, der ikke var noget lys. Mange af tingene, man ser på museerne, er formgivet i buldreravende mørke.

- Det siger bare noget om, hvilken formgivningssans og hvilken fingerfærdighed, der har været. Og den er jo fuldstændigt i levende live i dag.

Vil flytte til Nuuk

Nadja Arnaaraq Kreutzmann vil være udlært i 2022, men allerede nu har hun sin første kollektion baseret på de traditionelle inuit-tatoveringer. Selvfølgelig bruger hun også grønlandske rubiner. Smykkerne markedsføres under navnet PanikPanik, som også de to kommende kollektioner af Buuti Pedersen og Oline Binzer skal sælges under

Nadja Arnaaraq Kreutzmann vil sammen med familien flytte til Nuuk, når hun er udlært. Her skal hun være med til at drive værkstedet.

- Sådan som jeg ser det lige nu, det er et stort fællesværksted, hvorfra jeg både kan holde hjulene kørende for PanikPanik deroppe, men selvfølgelig også lave mit eget, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Genoplivning af husflid

Nicolai Appel ser også PanikPanik som en vej, der igen kan gøre det grønlandske kunsthåndværk mere levende.

- Husfliden har lidt en smule under den reproducerede husflid til turisterne. At man lige skulle lave x antal styk af den samme ting til 225 kroner. Det bliver nogle boremaskiner, der kører lidt hurtigt hen over en knogle og det er bare ikke så smukt, siger han

- Så den langsomhed, som man kender fra gamle dage og den langsomhed, som kunstnere også arbejder med, vil vi genskabe her.

- Hvis du kan lave en ting på en meget langsom og omhyggelig måde og så kopierer den i metal, så har du jo fanget kvaliteterne ind.

- Du har mulighed for at få en grønlandske kunstnerstand, der vil kunne leve af at få nogle royalties uden at blive slidt op til albuerne.

- Det er jo med at fange det mens de stadigvæk er der. Der findes stadig nogen, der arbejder i verdensklasse.