Fastklemt kvinde reddet af frivillige

Kvindens tilstand er stabil, efter hun tirsdag blev påkørt af personbil

Arkivfoto

Aasiaat Politi modtog tirsdag aften en anmeldelse om et færdselsuheld i byen, hvor en person var blevet påkørt af en bil og sad fastklemt under bilen.

Politiet og ambulancen kom straks til stedet for at hjælpe den tilskadekomne fri fra bilen og køre hende på sygehuset.

- Tæt ved uheldsstedet samlede der sig en stor flok mennesker, som bidrog til at løfte den ene side af bilen, så kvinden kunne trækkes fri af bilens foraksel, oplyser politiet.

Stabil tilstand

Kvinden, der er i slutningen af 60'erne, er nu indlagt på sygehuset til behandling og observation. Hendes tilstand er stabil, oplyser politiet.

- Politiet i Aasiaat vil i forbindelse med hændelsen takke borgerne i Aasiaat for deres hurtige indsats med at yde hjælp til den tilskadekomne, lyder det fra politiet.

Powered by Labrador CMS