Farlig mand anholdt

Den 30-årige Hans Jørgen Heinrich blev mandag aften anholdt i Nuuk

Foto: Leiff Josefsen

Mandag klokken 21.20 lykkedes det politiet i Nuuk at anholde den 30-årige Hans Jørgen, som ver mistænkt og efterlyst for to røveriske overfald i Nuuk.

Hans Jørgen blev anholdt i en lejlighed i Nuussuaq uden dramatik.

- Politiet takker offentligheden for deres henvendelser til politiet, siger Erik Lynge Rasmussen, vicepolitikommissær hos politiet i Nuuk.

Læs "Farlig kriminel har begået nyt overfald"

Læs "Voldsmand eftersøges"

Den 10. april om aftenen overfaldt Hans Jørgen Heinrich en mand i noget, politiet i Nuuk betegner som et 'korporligt, røverisk overfald'.

Samme aften mistænker politiet ham for at være involveret i et andet røverisk overfald, hvor en person blev overfaldet af flere mænd i Kiassaateqarfik-området. Flere gerningsmænd kom kørende i en bil og røvede personen, hvorefter de flygtede.


Powered by Labrador CMS