Fangsttraditioner truet i Qaanaaq
Fangstrestriktioner og kommunale vedtægter truer ikke alene eksistensen af ældgamle fangsttraditioner ved narhvalsfangster – de skaber også splittelse blandt fangere
I Qaanaaq har det altid været et skik at bruge hundeslæde som transportmiddel til iskanken, hvor narhvalsfangsterne foregår i fællesskab ved brug af qajaq i foråret og sommeren.
Det er nemlig en tradition, at narhvalerne bliver harpuneret fra qajaq, og fangsterne bliver delt ligeligt mellem alle fangere, der er kommet til iskanten med hundeslæde. Dette sikrer, at ingen kommer tomhændede hjem efter dage lange fangstture.
Joller
Men et stigende antal fangere er i de senere år begyndt at benytte joller, når de skal på fangst ved iskanten. Og jollefangere beholder al fangsten, og deler dermed ikke med andre, der befinder sig på iskanten.
De ændrede fangstmetoder har ikke alene en stor forstyrrende effekt for narhvalsfangsterne ved iskanten, men dette er også starten på enden af de ældgamle traditioner, der er skabt af forfædrene, siger Frederik Duneq, der er fanger og fisker i Qaanaaq.
Den lokale fisker- og fangerforening bekræfter ændrede fangstmetoder og fastslår, at dette skyldes strenge fangstrestriktioner og ønske om større økonomisk fortjeneste.
Læs mere i avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen her: