Gå til hovedindhold

Fangere fik petroleum af Challenger-flyet

I cirka 14 dage har seks fangere siddet fast i isen nord for Upernavik. De kontaktede først politiet, da de manglede petroleum.

I to uger har seks fangere i tre joller siddet fanget i isen cirka 40 kilometer nord for Upernavik i Nordgrønland. Det skriver KNR.

Først tirsdag i denne uge kontaktede de politiet, fordi de manglede petroleum. 

Politiet ringede til Arktisk Kommando, som tilbød at hente fangerne for at forebygge, at situationen skulle ændre sig til mere kritisk - men det takkede fangede fangere nej til. De ville bare gerne have noget petroleum, så de kunne holde varmen.

- Fangerne vurderede selv, at de ikke var i en nødsituation eller i livsfare, siger Ida Birkemose, der er kommunikationsansvarlig i Arktisk Kommando, til KNR.

Challenger-fly kunne hjælpe

Derfor fløj et Challenger-fly i går mod Upernavik, der alligevel ikke var langt fra dets planlagte rute, og her droppede flyet petroleum ned til fangerne.

Droppet var en succes, oplyser Arktisk Kommando, og nu har fangerne noget at varme sig på, indtil pakisen forhåbentlig snart bryder op.

Både politiet og Arktisk Kommando følger situationen tæt og har kontakt til fangerne via en iridium-radio.

De seks fangere befinder sig cirka 15 kilometer fra land. Når pakisen bryder op, kan både de og deres udstyr selv komme fri.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER