Falsk mayday driller politiet

Politiet regner med, at fredagens mayday ved Tasiilaq er drengestreger

Politiet opfordrer personer, der kan genkende stemmen på optagelsen, til at tage kontakt til dem.

Aasiaat Radio opfangede fredag et mayday, der efterfølgende fik politiet til at eftersøge området med helikopter, men da der henover weekenden ikke er blevet meldt nogen savnet i Tasiilaq-området, og fordi politiet ikke har modtaget nogle henvendelser fra folk, der kan genkende stemmen på mayday-optagelsen, betragter politiet nu mayday-meldingen som falsk.

- Det er lidt begrænset, hvad vi nu kan gøre. Den eneste mulighed er, at folk henvender sig, hvis de kan genkende stemmen på optagelsen, siger Carl Sværd, vagthavende ved Nuuk Politi til Sermitsiaq.AG.

Læs også "Mayday Mayday Mayday"

Opkaldet blevet opfanget af masterne på Pingels Fjeld og Sermiligaq nord for Tasiilaq.

Du kan høre mayday-meldingen her – og hvis du kan genkende stemmen, bedes du kontakte Nuuk Politi på 32 14 48 eller Grønlands Kommando på 69 19 11.

Powered by Labrador CMS