Gå til hovedindhold

Fakta: Den danske genåbningsplan

Fra torsdag kan man igen gå i fitnesscenter og biografen, ligesom at alle børn kan vende tilbage til skolen. Det er nogle af elementerne i den store danske genåbningsplan, som får en stribe af festivaller til at aflyse.

Fra torsdag kan man igen gå i fitnesscenter og biografen, ligesom at alle børn kan vende tilbage til skolen. Se alle punkterne i planen, og hvilke festivaller der har valgt at aflyse.

Natten til tirsdag er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.

Følgende genåbner torsdag 6. maj:

* Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

* 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

* Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

* Kravet om, at private fester slutter senest klokken 23.00, droppes.

* Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

* Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

* Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

* Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Følgende genåbner fredag 21. maj:

* Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

* Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

Festivaller aflyser på stribe

Som konsekvens af begrænsningen på 2000 deltagere til festivaller frem til 1. august har disse valgt at aflyse:

* Jelling Musikfestival: 20.-23. maj.

* Heartland Festival: 27.-29. maj.

* Northside: 3.-5. juni.

* Copenhell: 16.-19. juni.

* Tinderbox: 24.-26. juni.

* Thy Rock: 25.-26. juni.

* Roskilde Festival: 26. juni - 3. juli

* Nibe Festival: 30. juni - 3. juli.

* Vig Festival: 8.-10. juli.

* Musik i Lejet: 22.-24. juli.

* Ringsted Festival: 5.-7. august.

Kilde: Justitsministeriet, festivallerne selv, DR

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER