udkantsgrønland
Fagforbund: Urealistisk at flytte 600 stillinger fra Nuuk
Både tjenestemændenes og akademikernes sammenslutninger er skeptiske over for Siumut-borgmestrenes forslag om at flytte 600 stillinger fra Nuuk og ud på kysten
Det er absolut ikke problemløst at flytte 600 offentlige arbejdspladser fra Nuuk og ud på kysten, som de tre Siumut-borgmestre, Ole Dorph, Jørgen Wæver Johansen og Hermann Berthelsen, har foreslået.
Læs: Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen
Det understreger tjenestemandsorganisationen AK og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG), der begge organiserer en betydelig del af de ansatte, som muligvis skal flytte for at beholde deres nuværende job.
Hele familier
Begge organisationers formænd bider mærke i, at der bliver tale om langt flere end 600 personer, da også familierne bliver berørt.
- For nogen vil det sikkert være en mulighed at flytte. Men vi snakker ikke kun om at flytte en person. Det er hele familier. Der er ikke nævnt i forslaget, om der er boliger, skoler, daginstitutionspladser og arbejde til ægtefæller, siger ASG-formanden Louise Tøt til Sermitsiaq.
Læs: GE: Flytteplaner vil påvirke 1.500 mennesker
Ikke mange job
Hos AK er reaktionen det samme.
- Det kan frygtes, at mange ikke vil flytte fra Nuuk. Folk, det drejer sig om, har jo deres egne boliger, familier, venner og bekendte. Og så er det ikke sikkert, at de pågældendes samlevere kan få job i den by, hvor stillingerne flyttes til. Der er jo ikke ligefrem mange mulige jobs ude på kysten, konstaterer AK-formand Dina Olsen.
Læs: Bør der flyttes arbejdspladser ud i landet - Hvad mener du?
Læs hele Sermitsiaqs dækning af de tre borgmestres forslag i avisen. Du kan købe den i din lokale butik eller ved at benytte linket i bunden af denne artikel.