Fagbevægelse raser over social dumping

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet opfordrer Danmark til at sige nej til at bøje udlændingeloven, så tusindvis af kinesere kan rykke ind i Grønland

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet opfordrer Danmark til at sige nej at bøje udlændingeloven, så tusindvis af kinesere kan rykke ind. Foto: Leiff Josefsen

- Vi vender os imod social dumping i Grønland. Den danske regering skal fortælle de grønlandske politikere, at det ikke er regeringens politik. Derfor appellerer vi til regeringen om at bruge sin ret til at sige nej til at dispensere for udlændingeloven, selv om Grønlands Landsting (Inatsisartut, red.) vedtager den såkaldte storskalalov.

Sådan siger sekretariatsleder Gunde Odgaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) til Berlingske.

BAT er talerør for syv danske LO-forbund, inden for grønlandsoverenskomster, udenlandske arbejdere og arbejdsmiljø.

- Det er jo dansk lov, der afgør, om kinesere overhovedet må arbejde i Grønland. Vi kan ikke have statsborgere fra tredjelande til at arbejde inden for kongerigets grænser på disse vilkår, understreger Gunde Odgaard.

Læs "SIK: Vil ikke tvinges til at arbejde"

Læs "IA: Vi kan selv styre udlændingene"

Læs "Kuupik: Ingen social dumping"

Bliver den grønlandske særlov, storskalaloven, om billig udenlandsk arbejdskraft vedtaget, skal den bindes sammen med et kommende dansk forslag om ændring af udlændingeloven.

Ifølge Berlinske onsdag vil hverken S, R eller SF, før den grønlandske lov er vedtaget i Inatsisartut, forholde sig til sagen om billig udenlandsk arbejdskraft.

Sermitsiaq sætter også i denne uge stort fokus på storskalaprojekter. Allerede nu kan du købe fredagens avis her:

Powered by Labrador CMS