Gå til hovedindhold

Færre P-pladser ved lufthavnen i Nuuk

Rejsende kan om få uger se frem til færre parkeringspladser de næste syv måneder i forbindelse med sprængninger til den nye landingsbane.

Lufthavnsbyggeriet i Nuuk er nu kommet til det område, der ligger tæt op ad parkeringspladsen ved terminalen i den nuværende lufthavn. Her skal entreprenøren blandt andet sprænge fjeld for at gøre plads til ny landingsbane, adgangsvej og sikkerhedszone.

Men af både sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til bilerne, kan arbejdet ikke udføres, mens biler står parkeret på parkeringspladsen.

Derfor lukker parkeringspladsen midlertidigt per 1. maj, mens arbejdet foregår. Det vil dog stadig være muligt at blive hentet eller sat af foran terminalen, ligesom her er adgang for både taxaer og busser som vanligt.

- Vi er klar over, at det vil være til stor gene for nogle af jer, der skal ud og rejse, og det beklager vi dybt. Men det er desværre helt nødvendigt for at få den nye lufthavn færdig, siger Jens Lauridsen, adm. direktør i Kalaallit Airports.

Lad bilen blive hjemme

Det vil stadig være muligt at parkere andre steder i området nær lufthavnen, mens arbejdet foregår. Men Kalaallit Airports appellerer til, at man lader bilen blive hjemme og finder en anden måde at komme til lufthavnen på, hvis det kan lade sig gøre.

Der er virkelig ikke meget plads derude. Så det bedste er, at du helt undgår at parkere i området. Få en ven, en nabo eller en kollega til at køre dig eller tag bus eller taxa, siger Jens Lauridsen og fortsætter:

Hvis din bil står i det område, som lukkes af, vil vi indtrængende bede om, at den flyttes så snart, det lader sig gøre. For des hurtigere vi kan rydde pladsen, jo hurtigere kan vi komme i gang og blive færdige med arbejdet.

Velbesøgt arrangement om fremtidens Nuup Saava
Søndag den 21. maj var alle borgere i Nuuk inviteret til workshop, informationsarrangement og dialogmøde om Nuup Saavas fremtid. Arrangementet fandt sted på Nuutoqaq – Nuuk Lokalmuseeum, der...
7. klasser indsamlede og sorterede affald i Nuuk
Den 24. maj 2023 trak seks af byens 7. klasser i arbejdstøjet, da de forud for Saligaatsoq 2023 hjalp med oprydning og indsamling af affald i Nuuk. Elever fra seks af byens 7. klasser deltog i...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER