indsamling

Færøsk landsindsamling til Blå Kors-projekt i Grønland

Færøerne laver stor landsindsamling til fordel for Blå Kors’ projekt for udsatte børn i Grønland

Færøerme, Tórshavn
Færøerne, Tórshavn

På Færøerne har Blå Kors i de sidste tre uger kørt en stor indsamlingskampagne - blandt andet med udsendelse af et magasin til samtlige husstande på Færøerne, oplyser Blå Kors i en pressemeddelelse.

Indsamlingen går til Blå Kors Danmark og Blå Kors Grønlands projekt for udsatte børn i Grønland og kulminerer med en indsamlingsdag lørdag den 7. maj.

Stort behov
Projektet, der samles ind til, hedder ‘Fælleskab for børn i Grønland’ og ledes af projektleder Nivé Heilmann, som er ansat af Blå Kors Danmark.

Læs: Ildsjæl i kamp for sårbare børn

- Behovet er stort i Grønland, og vi vil med denne indsamling gerne gøre en forskel for børn i Grønland, som på en eller anden måde vokser op med, at alkohol er styrende for deres hverdag. Mange færinger har været i Grønland og ved derfor også en del om situationen i Grønland, når vi tænker på alkoholmisbrug, siger Frants Jensen, generalsekretær for Blå Kors på Færøerne.

Der samles også ind til det færøske projekt, ‘Alle har ret til gode børneår’.

En tredjedel med alkoholdproblemer
Blå Kors fremhæver, at omkring en tredjedel af alle børn i Grønland vokser op i familier med alkoholproblemer. Samtidig bliver hvert tredje barn udsat for seksuelle overgreb inden de bliver voksne.

Projektlederens i Blå Kors Grønland Nivé Heilmanns vigtigste opgave i første omganger, at hjælpe, uddanne, udruste og engagere de frivillige til at gøre en indsats for børnene og hjælpe dem bedst muligt.

Projektet koncentrerer sig primært om seks byer, hvor Blå Kors Grønland allerede har forsamlingshuse. Her vil husene blive sat i stand, så de bliver meget mere attraktive for børn og unge at være i - og så de frivillige får nogle ordentlige rammer til at lave aktiviteter af forskellig art for og med børnene.

Læs: Blå Kors skal hjælpe børn fra misbrugsfamilier

Læs: Hjælp til udsatte børn

Powered by Labrador CMS