Gå til hovedindhold

Færøerne: Slagtning af historisk stor flok delfiner vækker opsigt

Folketingsmedlem Sjúrður Skaale mener, det kan skade Færøernes omdømme og grindefangsten, at 1423 delfiner blev slagtet i søndags. Fiskeriminister Jacob Vestergaard afviser kritikken og fastholder retten til at udnytte havets ressourcer.

En usædvanlig stor flok delfiner blev drevet ind på Skálafjørðin (Skålefjorden) i søndags, og da slagtningen var overstået, var 1423 delfiner aflivet. Det er den største flok delfiner, som nogensinde er slagtet på Færøerne.

Det vækker stor debat på Færøerne, om det var rigtigt at slagte delfinerne. Mange mener, det gik for langsomt med at aflive delfinerne, som lå på stranden og sprællede, og at stranden var for lille til slagtningen af over 1400 delfiner.

Formanden for Den Færøske Forening for Grindefangst, Ólavur Sjúrðaberg, var ikke med til slagtningen. Men han siger, at han har fået mange henvendelse fra folk som var med, og som er kritiske overfor det, som foregik.

Han er bange for, at det kan skade omdømmet i udlandet og være dødsstødet til grindefangsten. Siden slagtningen har medier over hele verden henvendt sig til foreningen.

-Vi skal tænke på, at vi ikke er alene på jorden. Tværtimod er verden blevet meget mindre i dag, hvor alle går rundt med et kamera i lommen. Dette er en stor godbid for dem, der vil os det ilde, når det kommer til grindefangsten, siger Ólavur Sjúrðaberg til mediet In.fo.

Hård politisk debat

Hvert år bliver der slagtet langt færre delfiner end grindehvaler, og det forekommer ofte, at man lader delfinerne slippe, når man finder en flok. Sidste år blev 35 delfiner og 576 grindehvaler slagtet.

En undersøgelse for Kringvarp Føroya viser, at 54 procent af færingerne mener, at man skal stoppe med at slagte delfiner. 35 procent mener, at det er i orden, og 15 procent har ikke taget stilling.

Delfiner slagtet på Færøerne
Bjarni Árting Rubeksen/KVF

Folketingsmedlem Sjúrður Skaale mener, at tiden at kommet til revurdere, om man overhovedet skal slagte delfiner længere. Han mener ikke, man har samme argumenter som den veldokumenterede grindefangst helt tilbage fra 1584, hvor man har ført opgørelser over fangsten.

- Folk over hele verden har et helt særligt forhold til delfiner. Derfor ser vi overskrifter på drabet over hele verden. Hvis organisationer lægger pres på vores købere (af fisk og laks. red), så kan vi komme i en knibe, siger Sjúrður Skaale til Kringvarp Føroya.

Underminerer fangsten på Færøerne

Sjúrður Skaale deltog i tirsdags i en overhedet debat i tv-nyhederne på Færøerne med landsstyremanden for fiskerianliggender, Jacob Vestergaard.

Jacob Vestergaard køber ikke præmissen om, at slagtningen gik for langsomt. Han mener, at det forbilledligt for sig. Derimod mener han, at Sjúrður Skaale underminerer den færøske argumentation overfor omverdenen ved at tale om at stoppe med at slagte delfiner.

- Vores politik er, at vi har ret til at udnytte de ressourcer, som er i havet på en forsvarlig måde. Det må vi holde fast i, siger Jacob Vestergaard til Kringvarp Føroya.

Sjúrður Skaale afviser på det det kraftigste, at han underminerer Færøernes position.

- Grindefangsten har overlevet, fordi vi har tilpasset os nye slagtemetoder. Vi har taget imod konstruktiv kritik. Havde vi ikke det, så havde vi stoppet det at slagte hvaler, mens vi i dag slagter på en mere human måde, siger Sjúrður Skaale.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER