Gå til hovedindhold

Færøernes højkonktur har toppet

Færøske erhvervsvirksomheder har lagt penge til side og var godt rustet før corona-krisen. Det siger Nationalbanken i sin nyeste analyse af færøsk økonomi. Nationalbanken mener også, at højkonjunkturen har toppet for denne gang.

Den færøske økonomi har buldret derudad i flere år, men nu synes økonomien at have ramt sit højeste punkt. Det siger Nationalbanken i sin nyeste redegørelse om færøsk økonomi.

Nationalbanken konkluderer, at eksporten er gået ned i tempo i 2020. Vareeksporten værdi er de første ni måneder faldet syv procent sammenlignet med sidste år. Det er især eksporten af laks og torsk, som er faldet i værdi.

Det er dog værd at lægge mærke til, at fremgangen i 2019 var særlig stor, og det var især på grund af fiskeeksporten. Coronakrisen er årsag til den faldende eksport.

-Faldet i eksporten i år afspejler særligt, at usikkerheden på eksportmarkederne steg markant med coronavirussens udbrud i de vestlige økonomier, skriver Nationalbanken i deres redegørelse.

Bedre rustet end før

Selv om højkonjunkturen har toppet, så er den færøske økonomi sund. 95 procent af eksporten er fisk, men i forhold til før kan fiskeriet deles op i tre særskilte sektorer: 1) havbrugene, 2) det pelagiske fiskeri og 3) bundfiskeriet.

Dvs. rammes bundfiskeriet af dårlige priser eller fiskeri, så kan de andre sektorer holde eksporten oppe. Samtidig har erhvervene været dygtigere til at udvide, hvor de kan afsætte deres varer, både i form af geografi og produkttyper.

Nationalbanken vurderer, at den færøske økonomi er mere robust i dag end for 10-15 år siden.

- Virksomheder og husholdninger på Færøerne har brugt fremgangen til at konsolidere sig. I modsætning til årene op til finanskrisen har de således været godt rustet til at imødegå det økonomiske stød, som i år har ramt den færøske såvel som den globale økonomi i form af corona-pandemien, skriver Nationalbanken.

Mindre risiko for fraflytning

Når Nationalbanken kigger længere ud i fremtiden, så er der også nogle advarselstegn. Der bliver flere og flere ældre, og befolkningssammensætningen er skæv.

Hvis fremskrivningerne holder, så vil der være flere færinger over 70 år end mellem 20 og 69 år i 2040.

Færøerne har i de sidste 30 år været ramt af to store fraflytninger, nemlig i midten af
1990´erne og i starten af 2010´erne. Tilflytningen har dog været markant de senere år under opsvinget, og befolkningstallet nærmer sig nu historisk 53.000.

Lavkonjunktur kan rumme en dobbelttrussel, fordi skattedygtige udvandrer og dermed gør den demografiske udfordring større. Nationalbanken analyserer sig dog frem til, at levestandarden på Færøerne i dag kan betyde, at der muligvis ikke bliver så stor fraflytning, når konjunkturerne vender igen.

Ejendomsskat

- Det illustrerer, at der er betydelig usikkerhed om forudsætningerne for den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, skriver Nationalbanken og opfordrer landsstyret til at gennemføre reformer bl.a. ved at udvide skattebasen.

Eksempelvis vil en ejendomskat på boliger, der ikke udgør den primære bopæl, øge indtægterne, påpeger Nationalbanken.

Ejendomsskatter baseret på boligprisudviklingen udgør endvidere en automatisk stabilisator både for realøkonomien og den finansielle sektor og er generelt mindre skævvridende end mange andre skatter,“ hedder det.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER