Færøernes forfatningsforslag samler støv
Indholdet i Grønlands udkast til en kommende forfatning har visse fællestræk med Færøernes forfatningsoplæg. Spørgsmålet er om der også vil være fællestræk, når det kommer til den videre historie. Færøernes forfatnings oplæg samler nemlig fortsat støv, selvom arbejdet blev igangsat i 1998.
Den grønlandske forfatningskommissions forslag til en kommende grundlov for landet, kan ligesom den færøske gemmes til det bliver aktuelt at tage den i brug. Færøske politikere har gjort flere forsøg på at vedtage en færøsk forfatning, som lå klar i 2010, men endnu, er den ikke kommet til afstemning.
Det nuværende landsstyre har ingen planer om at gøre et nyt forsøg, fremgår det af koalitionsaftalen fra december 2022.
Arbejdet med en færøsk forfatning begyndte i 1998, og i mange år var udfordringen at finde den rette ordlyd i indledningen, som både færøske politikere og danske myndigheder kunne acceptere. Selv da ordlyden var kommet på plads, lykkedes det ikke at nå til bred enighed i lagtinget om forslaget.
Den nuværende lagmand, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne), forsøgte forgæves i sin første periode at få en forfatning vedtaget.
12 år for at lave udkast
Arbejdet med den ligger nu stille, og målsætningen om en færøsk forfatning var heller ikke med i koalitionsaftalen fra december 2022.
Efter 12 år arbejde blev et forslag om en færøsk forfatning fremsat i august 2010. Efter førstebehandlingen blev indledningen til forfatningsforslaget ændret, så der nu stod ”at en færøsk forfatning respekterer de styrelsesformer og aftaler, som er gældende, når den bliver sat i kraft”.
Alle partier undtagen Tjóðveldi/Republikanerne kunne godtage denne ordlyd. Partiet mente, at forslaget ville anerkende hjemmestyreloven og grundloven og Danmark som overmagt. Der blev ikke noget bredt forlig, og forslaget bortfaldt.
Danmark gav grønt lys
Da Javnaðarflokkurin, Framsókn og Tjóðveldi kom til magten i 2015, blev arbejdet genoptaget. Nu blev ordlyden ændret i indledningen, hvor der blandt andet stod
“Forfatningen sætter ikke eksisterende forfatningsretlige overenskomster og internationale overenskomster og internationale aftaler ud af kraft, men stadfæster, at det færøske folk har selvbestemmelsesret og fuld ret til at opsige disse”.
Den indledning kunne den danske regering acceptere. Det viste et høringssvar fra 25. august i 2017 fra Statsministeriet og Justitsministeriet. Årsagen var, at indledningen nu fortolkes sådan, at den danske grundlov står øverst.
Folkeafstemning opgivet
Landsstyret fra 2015 havde planer om, at forfatningen skulle til folkeafstemning 25. april 2018, og det ville kræve at forslaget blev vedtaget i lagtinget mindste et halvt år før.
Syv måneder inden den planlagte folkeafstemning opgav daværende lagmand, Aksel V. Johannesen, imidlertid at køre forslaget gennem lagtinget. Årsagen var, at de store oppositionspartier, Folkeflokken og Sambandspartiet, ikke ville støtte forslaget.
Kritikken var, at det var et løsrivelsesdokument.
Det afviste Aksel V. Johannesen, og Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi. De kaldte forfatningsforslaget for et identitetsdokument.
Regeringen mellem Folkeflokken, Sambandspartiet og Miðflokkurin, der kom til magten i 2019 havde ikke forfatningsforslaget med i koalitionsaftalen.