Gå til hovedindhold

Færøerne opsiger frihandelsaftale med Island

Et flertal i Lagtinget støtter en opsigelse af frihandelsaftalen med Island. Aftalen opsise formentlig 1. Januar.

Lagtinget vedtog natten til i dag et forslag om at opsige frihandelsaftalen med Island.

Frihandelsaftalen, eller Hoyviksaftalen, som den bliver kaldt, blev underskrevet i 2005 og er en af de mest omfattende, som Færøerne har med andre lande.

Nu tyder alt på, at aftalen bliver opsagt 1. januar 2019 med virkning et år senere.

Baggrunde for opsigelsen er, at den færøske fiskerireform og Hoyviksaftalen ikke går i spænd. Reformen betyder, at der ikke må være udenlandske ejere af færøske skibe fra 2025.

- Landsstyret har forsøgt at foreslå de islandske myndigheder, at Hoyviksaftalen kan ændres, så ejerskabet i fangstledet i fiskeriet kan være undtaget i aftalen. På den måde kunne aftalen fortsætte, samtidig med at den blev tilpasset de nye omstændigheder, skriver landsstyremanden for udenrigsanliggender, Poul Michelsen i bemærkningerne til forslaget.

Erhvervslivet imod opsigelse

Imidlertid er det ikke lykkedes at overbevise Island om at ændre aftalen. Den islandske regering har protesteret imod, at beslutningen om at ingen udenlandske virksomheder må have en andel i færøske skibe.

Erhvervshuset på Færøerne kan ikke på nogen måde bakke op om opsigelse af aftalen.

- Erhvervshuset fraråder, at Hoyviksaftalen bliver opsagt, før en anden aftale er klar til at afløse den; en handelsaftale som giver færøske importører og eksportører lige gode muligheder, som under Hoyviksaftalen, står der i høringssvaret.

Hvis der ikke bliver lavet en ny aftale, så er konsekvensen, at der bliver lagt told på varer, som handles mellem landene, oplyser Poul Michelsen i bemærkningerne. I den færøske økonomi fylder eksporten til Island dog kun 2,5 procent.

18 lagtingsmedlemmer stemmede for opsigelsen af aftalen og fire imod.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER