Færøerne kontra Grønland: Hvem får flest bygninger af Danmark?
Grønland får en anstalt, og Færøerne en politistation og en multihal. Men selvom danske penge gør stor gavn er der stadig en understrøm af skepsis: For øger danske penge afhængigheden?
Både i Grønland og på Færøerne er der jævnligt debat om, hvor mange danske penge man skal tage imod. Og hvad de skal bruges til. Det skriver avisen AG.
Senest har der været stor uenighed på Færøerne om en ny multihal. Kritikerne mener, at dansk involvering i projektet kan skabe større afhængighed af København.
– Det møder kritik på Færøerne, at der er afsat 30 millioner kroner på den danske finanslov til multihallen. Flere medlemmer af Lagtingets finansudvalg, der både repræsenterer koalitionen og oppositionen, har kritiseret aftalen. De mener, at den danske regering, ved at gøre støtten betinget af støtte på den færøske finanslov, er med til at påvirke prioriteringerne i den færøske finanslov, fremgår det af årets første indberetning til folketinget fra Rigsombudsmanden på Færøerne Lene Moyell Johansen.
På samme måde har der i Grønland været ballade om danske midler. I efteråret 2018 valgte Naleraq at træde ud af koalitionen – og udløse en regeringskrise i Nuuk – fordi den danske stat skød et stort beløb ind i Kalaallit Airports til de to Atlantlufthavne.
- Vi er chokeret over det, lød det dengang fra partiets politiske ordfører Jens Napaattooq.
Gratis vacciner
Danske bevillinger er normalt knyttet til danske ansvarsområder. Men der er undtagelser. Blandt andet den ekstraordinære hjælpepakke på 80 millioner kroner til udsatte børn og unge, som folketinget bevilgede i 2019. Og senest corona-vaccinerne.
Men hvorfor var de gratis?
Det ønskede folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) afklaret og rejste spørgsmålet over for sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da sundhedsområdet som bekendt har været hjemtaget siden januar 1992?
Læs hele historien i denne uges udgave af avisen AG. Få adgang her: