Gå til hovedindhold

Færøerne dropper coronapas

Det giver ikke længere mening at bruge coronapas, og derfor har landsstyret på Færøerne besluttet droppe det som et middel mod at bremse udbredelsen af covid-19.

Afskaffelsen af coronapasset på Færøerne fra 10. januar kom, efter at landsstyret havde bedt epidemikommissionen vurdere, om det længere var nødvendigt at bruge coronapasset.

Epidemikommissionen kom til den konklusion, at der ikke længere er sundhedsfaglige argumenter for at bruge coronapasset på Færøerne, men det skal dog stadig væk bruges, når man rejser i udlandet.

- Jeg har hele tiden sagt, at coronapasset ikke skal bruges mere end højst nødvendigt. Derfor er jeg glad for, at vi går bort fra denne ordning, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen.

- Samtidig vil jeg lægge vægt på, at coronasmitten stadigvæk er meget udbredt. Derfor er det nødvendigt at folk passer på, lader sig teste og bliver vaccineret med det tredje stik, understreger lagmanden.

Løbsk smitte

Færøerne er ligesom Grønland hårdt ramt af corona, og smitteudbredelsen er stor. Vaccinerne virker imod, at man ikke bliver så syg, men forhindrer ikke lige så godt smitteudbredelsen som tilfældet var med Delta-varianten.

Trods høje smittetal har hospitalsvæsenet ikke haft tilsvarende mange indlagte. Tirsdag 11. januar var der fem indlagte, og den 11. januar var der tilsammen 1666 smittede på Færøerne.

I alt 8312 personer er smittet under hele pandemien, hvoraf halvdelen er sket de seneste fem uger.

Drøfter exit-strategi

Landsstyret har også bedt epidemikommissionen om at drøfte en mulig exix-strategi for, hvordan coronasituationen skal håndteres, hvis det viser sig, at omikron-varianten giver et mildere forløb end de andre varianter.

Epidemikommissionen kan ikke komme med et bud endnu, fordi kendskabet til omikron endnu er begrænset.

Epidemikommissionen drøfter også, om man skal lempe nogle af de restriktioner, som nu er gældende. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER