Det fælles måltid

"Det fælles måltid har efterhånden trange kår, især for børn og unge i skolealderen. Og det er trods alt op til ti år, af de unges liv", skriver socialantropolog Jette Eistrup i et interessant debatoplæg. Hun arbejder til dagligt som sekretariatschef i Bedre Børneliv .

Hun spørger om, hvorfor der er så stor forskel på voksnes og børns adgang til mad, og henviser til de forskellige arbejdspladser, hvor der kan være fælles morgenmad. Hvor der måske er kage ved specielle lejligheder, et godt køleskab, hvor du kan opbevare din frokost, måske endda en mikroovn til at opvarme dine medbraget madrester fra i går.

"Jo, vi voksne er gode til at skabe en god situation omkring mad, selv når vi er på arbejde", konstaterer hun og spørger: "Kunne vi forestille os en arbejdsplads på over 100 medarbejdere, hvor der ikke var adgang til en kantine og en frokoststue med frisk mad til ofte favorable priser?"

Og så kommer spørgsmålet fra Jette Eistrup, hvordan kan det så være, at vores børn ikke har samme muligheder.

Og hun skriver: "Der bygges stadig skoler, hvor der ikke er tænkt på måltidernes betydning, eller hvor madordninger spares væk. Madpakker er ikke altid sjove at håndtere, morgenmad er der måske ikke rigtig tid til, så det bliver hurtigt til nogle håndøre trykket i hånden på barnet, som er på vej i skole. Måske er der heller ikke så meget mad i det hjemlige køleskab, da begge forældre ofte har adgang fælles morgenmad, til kantine eller madlavningsmuligheder på arbejde. Taberen er barnet, vinderen måske de lokale kiosker, der sælger kilovis af chips og sodavand til de sultne børn og unge i frikvarteret. Og så vi andre voksne på arbejdsmarkedet, som nok skal sørge for at vi bliver mætte".

Jette Eistrup undrer sig over, hvorfor der er så stor forskel på voksnes og børns adgang til mad.

"Det er kun os voksne, der har magt til at sætte rammerne for mad og måltider. Børnene har ingen magt, ingen indflydelse, selv om de måske har en 50'er i lommen.

Kunne vi tænke nyt? en skolekantine, åben både for skolebørn og lokalområdets ældre og gamle. Eller hvad synes du? hvad spiser dine børn, når de ikke er hjemme?" spørger Jette Eistrup.