demokrati

Fælles grønlandstelt til Folkemødet

I år har de grønlandske huse slået sig sammen til det danske Folkemøde på Bornholm

Erfalasorput på Bornholm

Programmet til det danske Folkemøde på Bornholm bliver i år med et mere koncentreret grønlandsk præg.

De grønlandske huse drager nemlig til Folkemøde torsdag i samlet flok med et fælles program.

- Det bliver det største grønlandske fremstød ved Folkemødet nogensinde, lover husene i en fælles pressemeddelelse.

Fælles telt om Grønland
Folkemødet er et årligt træf i juni mellem politiske partier, virksomheder, organisationer og borgere i den bornholmske by Allinge.

Se video: Nyt grønlandsk folkemøde formes i disse dage

Husene har i år et fælles telt, hvor de har sammensat et program, der byder på debatter og performance med kunstneren og performeren Jessie Kleemann. Der vil også være debat om rigsfællesskab og kolonitid, og emnerne uddannelse i Danmark og grønlændere i Danmark vil også blive behandlet i teltet.

Samarbejdet på Bornholm er måske første skridt til mere samarbejde.

Vil sætte dagsorden
- De fire grønlandske huse er i gang med at styrke samarbejdet husene imellem, siger direktør i Det Grønlandske Hus i København, Leise Johnsen.

- Folkemødet på Bornholm er et rigtigt godt sted at vise, hvad vi laver, og sætte grønlandsrelaterede debatter på dagsordenen.

Sidste år tiltrak Folkemødet over 25.000 besøgende.

Læs: SIK inviterer hele Grønland til Folkemøde

Powered by Labrador CMS